Landsrettens kendelse om stadfæstelse af Tinglysningsrettens afgørelse vedrørende sletning af udlæg

Sagen omhandler en kæremålssag ved Vestre Landsret, hvor sagsøgeren har kæret Tinglysningsrettens afvisning af at slette et udlæg på en ejendom.

Sagens Baggrund

• Den 11. juni 2019 afviste Tinglysningsretten en anmodning om at slette et udlæg på 253.040 kr., der var tinglyst den 15. januar 2001 på en ejendom. Afvisningen skete i medfør af Tinglysningsloven § 20.

Kæremål og Påstande

• Afgørelsen blev kæret af advokat Peter Scheibel på vegne af sagsøgeren.
• Sagsøgerens påstande:
  • Udlægget skulle aflyses af tingbogen.
  • Subsidiært skulle sagen hjemvises til fortsat behandling ved Tinglysningsretten under anvendelse af Tinglysningsloven § 20, stk. 2.
• Sagsøgerens argumenter:
  • Udlægget er forældet.
  • Kreditor ifølge udlægget er opløst efter konkursbehandling.

Tinglysningsrettens Argumenter

• Tinglysningsretten påstod afgørelsen stadfæstet.
• Tinglysningsrettens argumenter:
  • Tinglysningsretten kan ikke tage stilling til spørgsmål om forældelse.
  • En debitors ensidige tilkendegivelse om forældelse kan ikke lægges til grund.
  • Der er ikke hjemmel i Forældelsesloven § 25 til at slette udlæg på baggrund af forældelse.
  • Det er ikke godtgjort, at den anførte kreditor er rette berettigede, og pantet kan være utinglyst overdraget til en anden kreditor.

Landsrettens Kendelse

• Landsretten fandt, at det ikke var sandsynliggjort, at rettigheden i henhold til udlægget var ophørt, herunder som følge af forældelse.
• Det var endvidere ikke sandsynliggjort, at der ikke længere fandtes en berettiget kreditor.
• På baggrund heraf stadfæstede Landsretten Tinglysningsrettens afgørelse.
• Det, der var anført af kærende, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

• Tinglysningsrettens afgørelse stadfæstes.
• Kæremålets omkostninger ophæves.
• Sagen sluttet.