Højesteret: Varetægtsfængsling burde ikke være opretholdt grundet manglende flugt- og påvirkningsrisiko

Sagen omhandler en svensk statsborger, Tiltalte, der blev anholdt den 6. september 2023 af Københavns Politi. Han var i besiddelse af euforiserende stoffer (kokain, ketamin, MDMA) og kontanter. En efterfølgende ransagning af hans hotelværelse afslørede yderligere store mængder stoffer og kontanter. Tiltalte blev sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 1 og 2 ved at have forsæt til at overdrage euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag.

Sagens Forløb i Byretten

• Grundlovsforhør: Den 7. september 2023 blev Tiltalte fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret.
• Tiltaltes Forklaring: Han nægtede sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig om sigtelsen. Han forklarede, at han havde boet i Danmark siden oktober 2021 og efter et nyligt brud med sin ekskone boede på hotelværelser, hos venner og hos sin kæreste.
• Byrettens Afgørelse: Anklagemyndigheden anmodede om varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Byretten fandt, at der var begrundet mistanke, men at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Tiltalte ville unddrage sig forfølgningen eller vanskeliggøre efterforskningen. Tiltalte blev derfor løsladt.

Sagens Forløb i Landsretten

• Anklagemyndighedens Kære: Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til Østre Landsret. De præciserede, at gerningsstedet rettelig var Tiltaltes hotelværelse, og at forholdet var begået i forening med uidentificerede medgerningsmænd. De fremhævede også Tiltaltes manglende samtykke til ransagning af beslaglagte telefoner, som kunne indeholde information om medgerningsmænd.
• Landsrettens Afgørelse: Den 11. september 2023 ændrede Landsretten byrettens kendelse og bestemte, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 og 3 var opfyldt. Landsretten lagde vægt på Tiltaltes manglende faste bopæl i Danmark eller Sverige, hans manglende forklaring og manglende samtykke til telefonransagning, hvilket indikerede risiko for unddragelse og påvirkning af efterforskningen.
• Genanholdelse og Fortsat Fængsling: Tiltalte blev genanholdt den 24. oktober 2023 og varetægtsfængslet igen. Landsretten stadfæstede denne kendelse den 7. november 2023.

Dom i Byretten

• Strafudmåling: Ved Københavns Byrets dom af 19. februar 2024 blev Tiltalte idømt 2 år og 3 måneders fængsel for de sigtede forhold og udvist med indrejseforbud i 12 år.

Anbringender for Højesteret

• Tiltaltes Anbringender: Tiltalte anførte, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 ikke var opfyldt, da der ikke forelå konkrete omstændigheder, der understøttede en flugtrisiko. Han havde gode personlige forhold og en langvarig fast adresse i Danmark. Han er svensk statsborger, men danske myndigheder kunne nemt få ham anholdt og udleveret via en nordisk arrestordre. Betingelserne for Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 var heller ikke opfyldt, da der ikke længere var grund til at antage, at han ville advare eller påvirke andre, især efter den lange periode på fri fod.
• Anklagemyndighedens Anbringender: Anklagemyndigheden fastholdt, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 og 3 var opfyldt. De henviste til sagens alvor (stor mængde euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse), Tiltaltes manglende faste bopæl og hans manglende forklaring samt manglende samtykke til telefonransagning, hvilket indikerede risiko for unddragelse og påvirkning af efterforskningen.

Højesteret fandt, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse den 7. november 2023 ikke var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle Tiltalte. Retten lagde vægt på, at Tiltalte havde været på fri fod i knap 7 uger, da han blev genanholdt, og at anholdelsen skete på den adresse, han selv havde oplyst under grundlovsforhøret. Dette indikerede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage en flugtrisiko.

Højesterets Begrundelse

• Flugtrisiko (Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1): Højesteret lagde vægt på, at Tiltalte havde været på fri fod i knap 7 uger, da han blev genanholdt, og at anholdelsen skete hos kæresten på den adresse, som han havde oplyst under grundlovsforhøret. Dette førte til den konklusion, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle ham i medfør af flugtrisiko.
• Påvirkningsrisiko (Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3): Højesteret fandt endvidere, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse ikke var bestemte grunde til at antage, at Tiltalte yderligere kunne vanskeliggøre forfølgningen ved at advare eller påvirke andre eller ødelægge beviser. Dette skyldtes især den periode, han havde været på fri fod.

Resultat

• Højesteret bestemte, at Tiltalte ikke burde have været varetægtsfængslet ved landsrettens kendelse af 7. november 2023.
• Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for landsret og Højesteret.