Command Palette

Search for a command to run...

Sag om afvisning af ulykkesforsikring pga. forældelse

Dato

17. februar 2003

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Ulykke

Afgørelse

Klager medhold

Firma navn

Plus u/konkurs

Dokument

Klageren, der er forsikringstager i Plus Forsikring A/S under konkurs, klagede over selskabets afvisning af at yde dækning for en anmeldt ulykkestilfælde. Selskabet afviste dækning med henvisning til forældelse af kravet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29.

Sagens omstændigheder

Klageren pådrog sig en diskusprolaps den 3. september 1998 under en ekskursion i Sverige i forbindelse med sit arbejde som gymnasielærer. Skaden blev anerkendt som en ulykke i henhold til Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Klageren anmeldte skaden til selskabet den 16. oktober 2001.

Klagerens argumenter

Klagerens advokat anførte, at klageren først den 22. oktober 1999 blev opmærksom på et muligt mén, og først fik endelig vished herom ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 15. februar 2000.

Selskabets argumenter

Selskabet anførte, at anmeldelsen først blev modtaget den 15. oktober 2001, og at kravet derfor var forældet ved udgangen af år 2000. Selskabet henviste til en speciallægeerklæring, der indikerede, at klageren allerede den 9. december 1998 gennemgik en rygoperation, hvor der blev fundet en stor prolaps. Selskabet mente derfor, at klageren allerede på dette tidspunkt eller tidligere måtte have været bekendt med, at ulykkestilfældet kunne medføre varigt mén.

Speciallægeerklæring

En speciallægeerklæring af 22. oktober 1999 beskrev klagerens tilstand efter operationen og anførte, at klageren havde vedvarende lænderygsmerter, der primært skyldtes belastning af lænderyggens statik. Klagerens arbejdsfunktion blev stort set udført som tidligere, men med visse begrænsninger.

Ankenævnet bestemte, at Plus Forsikring A/S under konkurs skulle anerkende, at klagerens krav ikke var forældet ved anmeldelsen den 16. oktober 2001. Selskabet skulle derfor genoptage sagsbehandlingen af klagerens krav.

Nævnet lagde vægt på speciallægeerklæringen og fandt, at klagerens krav først forfaldt i 1999, da resultatet efter operationen i december 1998 og den efterfølgende genoptræning blev kendt. Da kravet herefter ikke var forældet ved udgangen af 2000, var selskabets afvisning uberettiget.

Lignende afgørelser