Højesterets dom i sag om arbejdsskade anmeldt efter lang tid

Denne sag omhandler en sygeplejerskes krav om anerkendelse af en arbejdsskade, der angiveligt opstod i februar 1994 som følge af et overfald og trusler under hendes arbejde. Sagen drejer sig primært om, hvorvidt den sene anmeldelse af skaden, der først skete i 2001, kan accepteres under betingelsen om "rimelig begrundelse" for forsinkelsen.

Sagens Baggrund

Appellanten, en sygeplejerske, oplevede ifølge egen forklaring et overfald og trusler i februar 1994. Efterfølgende udviklede hun somatiske og psykiske symptomer, herunder angst og depression, og blev behandlet for disse tilstande. Hendes lægejournaler fra 1994-95 beskriver vægttab, hjertebanken, utilpashed, mavesmerter og en diagnose af depression, men nævner ikke et overfald.

Udvikling af Symptomer og Diagnoser

• 1994-1995: Udvikling af somatiske og psykiske symptomer, herunder angst og depression. Behandling med antidepressiv medicin.
• 1995: Henvisning til ambulant psykiatrisk behandling.
• Fra 2000: Periodiske depressioner af vekslende sværhedsgrad, muligvis let mani, og fortsat behandling med antidepressiv medicin og psykoterapi.
• Diagnoser: I psykiatrisk sygehusjournal er hun beskrevet som lidende af en bipolar affektiv sindslidelse. En speciallægeerklæring fra 2002 vurderede hende som lidende af en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som følge af overfaldet og truslerne.

Anmeldelse af Arbejdsskade

Arbejdsskaden blev anmeldt den 25. juni 2001, ledsaget af en lægeerklæring af 29. juni 2001, hvor diagnosen var anført som depression. Appellanten forklarede, at hun først i marts 2001, under konsultationer med en læge, blev opmærksom på sammenhængen mellem hendes symptomer og overfaldet i 1994, da hun begyndte at skrive dagbog med tilbagevirkende kraft.

Retslægerådets Udtalelse

Retslægerådet blev bedt om at vurdere, om det var muligt, at appellanten havde fortrængt/glemt hændelsen fra 1994, da den ikke var nævnt i journaler fra 1995 eller 2000. Rådet var delt i deres vurdering:

• Én overlæge fandt det overvejende usandsynligt, at hændelsen var fortrængt/glemt.
• De øvrige to overlæger fandt, at det ikke kunne udelukkes, at appellanten havde fortrængt/glemt hændelsen.

Appellantens Anbringender

Dansk Sygeplejeråd, som mandatar for appellanten, gjorde gældende, at Ankestyrelsen havde varetaget usaglige hensyn ved at lade en tidligere Højesteretsdom om forældelse (Ugeskrift for Retsvæsen 2000 s. 19) få væsentlig indflydelse på praksis vedrørende betingelsen om "rimelig begrundelse" for den sene anmeldelse.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom af 5. september 2006.

Højesterets Begrundelse

Højesteret fandt, at de grunde, som landsretten havde anført, var tilstrækkelige. De yderligere anbringender, som appellanten havde fremsat for Højesteret, kunne ikke føre til et andet resultat. Dette indebærer, at landsrettens afgørelse om ikke at anerkende arbejdsskaden på grund af den sene anmeldelse blev opretholdt.

Sagsomkostninger

Dansk Sygeplejeråd, som mandatar for appellanten, blev pålagt at betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Beløbet skulle betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.