Sag om forrentning af invalideydelse: Tvist om forfaldsdato

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der klager over StK:Pensions sagsbehandling vedrørende udbetaling af renter på en invalideydelse.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte oprindeligt sit erhvervsevnetab i 1996.
• Selskabet afviste først at yde dækning, da deres lægekonsulent ikke fandt erhvervsevnen tilstrækkeligt nedsat.
• Den Sociale Ankestyrelse afgjorde i 2001, at klageren var berettiget til mellemste førtidspension fra 1/6 1995.
• Selskabet modtog Ankestyrelsens afgørelse den 1/8 2001.
• Selskabet indhentede en speciallægeerklæring, som blev suppleret den 16/1 2002.
• Selskabet accepterede herefter at yde dækning og beregnede renter fra den 30/1 2002.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterer for, at grundlaget for udbetaling var til stede allerede den 1/8 2001, da selskabet modtog Ankestyrelsens afgørelse.
• Selskabet mener, at kravet først forfaldt den 16/1 2002, da de modtog tillægget til speciallægeerklæringen, som gav den nødvendige dokumentation, jf. Forsikringsaftaleloven § 24.
• Selskabet anfører, at de ikke er bundet af afgørelser truffet af offentlige myndigheder og har ret til at foretage en selvstændig vurdering.

Nævnet fandt, at selskabet efter modtagelsen af Den Sociale Ankestyrelses afgørelse havde det fornødne grundlag for at vurdere, om der skulle udbetales invalideydelse. Derfor skulle selskabet forrente invalideydelsen 14 dage efter den 1/8 2001, jf. Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet bemærkede, at selskabet var berettiget til at foretage egne undersøgelser, men at der bør betales renter, når disse undersøgelser blot bekræfter klagerens rettigheder over for selskabet.

Derfor blev det bestemt, at StK:Pension Kommunernes Pensionsforsikring A/S skulle forrente invalideydelsen fra den 1/8 2001 i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.