Virksomhedsejer frifundet for ulovlig beskæftigelse af asylansøger, da hjælp blev anset for en ulønnet vennetjeneste

En indehaver af en enkeltmandsvirksomhed blev tiltalt for overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 6, jf. stk. 5, for at have beskæftiget en afvist asylansøger i sin forretning.

Sagens Kerne: Vennetjeneste eller Ulovligt Arbejde?

Den 29. september 2020 observerede politiet, at en mand (Vidne 1), som var iransk statsborger og afvist asylansøger, hjalp med at bære cykler fra en lastbil ind i tiltaltes forretning i København. Anklagemyndigheden mente, at der var tale om ulovlig beskæftigelse under skærpende omstændigheder med henblik på økonomisk vinding, og nedlagde påstand om bødestraf.

Tiltalte nægtede sig skyldig og påstod frifindelse.

Parternes Forklaringer

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han og Vidne 1 var venner. På den pågældende dag var Vidne 1 kommet forbi forretningen for at spise morgenmad sammen. Da en stor leverance med ca. 220 cykler ankom, spurgte Vidne 1, om han måtte hjælpe, hvilket tiltalte accepterede. Tiltalte understregede, at det var en ren vennetjeneste, at Vidne 1 ikke modtog løn, og at det er en del af deres kultur at hjælpe venner.

Vidne 1's Forklaring

Vidne 1, asylansøgeren, bekræftede tiltaltes forklaring. Han fortalte, at han havde hjulpet med at bære to-tre cykler for at hjælpe sin ven, og at han ikke fik betaling for det. Han var efterfølgende blevet idømt en bøde for ulovligt arbejde i forbindelse med samme hændelse.

Politiets Vidneudsagn

En politibetjent fra Udlændinge Kontrolsektionen forklarede, at de havde observeret fem mænd, herunder Vidne 1, bære cykler ind i butikken. Han anholdt Vidne 1, da han som asylansøger ikke måtte arbejde. Betjenten bemærkede, at forklaringen om en "vennetjeneste" var en, han ofte hørte i lignende sager.

Tiltalte blev frifundet for overtrædelse af udlændingeloven.

Rettens Begrundelse

Københavns Byret fandt det bevist, at Vidne 1, en afvist asylansøger fra Iran, havde hjulpet tiltalte med at bære et par cykler fra en lastbil ind i tiltaltes forretning. Retten lagde dog afgørende vægt på, at der ikke var ført bevis for, at Vidne 1 havde modtaget vederlag for sin hjælp.

Både tiltalte og Vidne 1 forklarede samstemmende, at der var tale om en vennetjeneste, hvilket var en normal del af deres kultur. Vidne 1 var på besøg hos tiltalte, som var hans ven, og tilbød sin hjælp, da der ankom en stor leverance af cykler.

Fortolkning af "Beskæftige" i Udlændingeloven

Retten fastslog, at det strafbare forhold i Udlændingeloven § 59, stk. 5 er at "beskæftige" en udlænding uden arbejdstilladelse. Retten fortolkede begrebet "beskæftige" således, at det forudsætter et egentligt arbejdsforhold eller ansættelsesforhold.

En beskeden, ulønnet vennetjeneste, som den der fandt sted i sagen, faldt efter rettens opfattelse uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående blev tiltalte frifundet. Det offentlige blev pålagt at betale sagens omkostninger.