Command Palette

Search for a command to run...

Stadfæstelse af dom for vold, trusler og brandstiftelse; henførelse under Straffeloven § 245, stk. 1

Sagstype

Nævningesag

Status

Endelig

Dato

18. december 2023

Sted

Østre Landsret

Sagsemner

Liv og legemeAlmenskadelige handlinger

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Rettens personale: Dommer: Ditte Obel Skriver, Dommer: Louise Saul, Dommer: Bodil Dalgaard Hammer,

Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden,

Partsrepræsentant: Forsvarer: Claus Allan Bonnez

Denne sag omhandler en anke fra tiltalte af en dom afsagt af Retten i Lyngby. Tiltalte var tiltalt for flere forhold, herunder trusler og vold, og påstod frifindelse med henvisning til nødret samt subsidiært en behandlingsdom med fastsat længstetid. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom, dog med en ændret henføring af et af forholdene.

Sagens Baggrund og Anke

Dommen fra Retten i Lyngby blev afsagt den 21. marts 2023. Tiltalte ankede dommen og nedlagde påstand om frifindelse i det hele i medfør af Straffeloven § 14 (nødret). Tiltalte nægtede sig skyldig i forhold 1 og i overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 i forhold 2. Subsidiært påstod tiltalte, at der skulle idømmes en behandlingsdom med fastsat længstetid for foranstaltningen.

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom, dog således at forhold 2 henføres under Straffeloven § 245, stk. 1.

Forklaringer og Bevisførelse

I landsretten blev der afgivet supplerende forklaringer af tiltalte, Forurettede 1, Forurettede 2 og politiassistent Vidne 2. Forklaringer afgivet i byretten af Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 4 blev dokumenteret i medfør af Retsplejeloven § 923.

Tiltaltes Forklaring og Argumentation

Tiltalte ønskede ikke at besvare spørgsmål, men forklarede supplerende, at myndighedsudøvelsen vedrørende anbringelsesforanstaltninger på psykiatrisk afdeling var retsstridig. Han påberåbte sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 14, idet han mente, at hans rettigheder var krænket, og at domstolene var regeringsafhængige. Han hævdede at have tvunget en retssag i gang gennem nødret og påberåbte sig uskyldsformodningen.

Forurettedes Forklaringer

  • Forurettede 1 forklarede, at tiltalte slog en kniv ind i ruden på hendes bil og råbte trusler, herunder at hun ikke skulle vide sig sikker, og at han nok skulle finde hende.
  • Forurettede 2 forklarede, at tiltalte løb mod hende, løftede en stor kniv og slog hende hårdt med knivens skæfte i venstre side af hovedet, hvilket medførte bevidsthedstab og en flænge, der måtte sys med syv sting.

Politiassistentens Forklaring

Politiassistent Vidne 2 forklarede, at tiltalte virkede forvirret, talte om FBI og "nogen oppefra", og at han havde en skudsikker vest på, hvilket gjorde det svært at få fat i ham.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens skyldkendelse med en ændring for forhold 2.

Skyldsspørgsmålet

  • Forhold 1: Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 266 (trusler) i overensstemmelse med byrettens afgørelse.
  • Forhold 2: Det blev godtgjort, at tiltalte forsætligt tildelte Forurettede 2 et hårdt slag i venstre side af panden med skæftet af en kniv, hvilket medførte en flænge, der krævede syv sting. Volden blev fundet omfattet af Straffeloven § 245, stk. 1 (vold af særlig farlig karakter). Byrettens bevisresultat blev stadfæstet med den ændring, at forholdet henføres under Straffeloven § 245, stk. 1.

Nødret

Retten tiltrådte, at der ikke forelå nødret omfattet af Straffeloven § 14, og at tiltaltes handlinger i forhold 1, 2 og 4-7 således ikke var straffri efter bestemmelsen.

Sanktionsspørgsmålet

På baggrund af en retspsykiatrisk erklæring og Retslægerådets udtalelse fandt retten, at tiltalte på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. Straffeloven § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser og da mindre indgribende foranstaltninger ikke blev fundet tilstrækkelige, blev det besluttet, at tiltalte skal anbringes på psykiatrisk afdeling, jf. Straffeloven § 68. Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen, idet tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 181, stk. 1, Straffeloven § 245, stk. 1 og Straffeloven § 266, jf. Straffeloven § 68 a, stk. 2.

Byrettens dom blev stadfæstet, og tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Lignende afgørelser