Sag om afvisning af indbrudsdækning grundet manglende bevis for opbrud

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Alm. Brand af 1792 har anset et anmeldt indbrud for simpelt tyveri og dermed afvist dækning.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte den 31. maj 2001, at smykker til en værdi af ca. 25.000 kr. var blevet stjålet ved et indbrud i hendes hjem. Klageren rettede mistanken mod en lejer, men politiet indstillede efterforskningen samme dag.

Alm. Brand afviste dækning, da deres taksator ikke fandt synlige tegn på opbrud, og der var tvivl om, hvornår indbruddet præcist havde fundet sted.

Parternes argumenter

Klagerens advokat anførte, at indbruddet var sket fra en forsvarligt aflåst bygning, og at det påhvilede Alm. Brand at bevise, at bygningen ikke var forsvarligt aflåst. Advokaten henviste til retspraksis og anførte, at det var naturligt, at klageren ikke jævnligt kontrollerede smykkernes tilstedeværelse, da hun ikke brugte dem dagligt. Renter blev ligeledes krævet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Selskabet anførte, at ejendommen ikke viste tegn på voldeligt opbrud, og at der var stor usikkerhed omkring gerningstidspunktet. Selskabet mente derfor, at klageren ikke havde bevist, at boligen var aflåst på gerningstidspunktet, og at der var tale om simpelt tyveri.

Nævnet fandt, at der på det foreliggende grundlag bestod en sådan usikkerhed med hensyn til, hvornår og hvordan smykkerne var fjernet fra boligen, at nævnet ikke kunne pålægge selskabet at anerkende, at der forelå indbrudstyveri. Nævnet kunne således ikke kritisere, at selskabet havde afvist at erstatte smykkerne. Nævnet tilføjede dog, at dette ikke udelukkede, at en nærmere bevisførelse ved domstolene omkring aflåsningsforholdene i det interval, et tyveri kan være begået, kunne føre til et andet resultat.

Afgørelse

Klagen blev ikke taget til følge.