Højesterets kendelse om forlængelse af varetægtsfængsling ud over to tredjedele af straffetiden

Tiltalte blev den 16. april 2023 anholdt og sigtet for indbrudstyveri, blot fem dage efter at have afsonet en tidligere dom på 1 år og 3 måneders fængsel for indbrudskriminalitet. Han blev samme dag varetægtsfængslet i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 på grund af gentagelsesrisiko.

Byrettens Dom og Varetægtsfængsling

Ved Retten i Sønderborgs dom af 6. juli 2023 blev Tiltalte straffet med fængsel i 6 måneder og en bøde på 13.500 kr. for indbrudstyverier, brugstyveri af en bil samt overtrædelse af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer. Byretten bestemte, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under anken, eller indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes, med henvisning til hans hurtige recidiv og omfattende forstraffe for berigelseskriminalitet.

Landsrettens Afgørelser

Tiltalte ankede byrettens dom til formildelse, mens anklagemyndigheden kontraankede med påstand om skærpelse af straffen og fortsat varetægtsfængsling. Vestre Landsret traf den 20. juli 2023 afgørelse om, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet frem til den 17. august 2023.

Den 10. august 2023 afsagde Landsretten en kendelse om, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2, fortsat var opfyldt. Landsretten fandt, at en fortsat varetægtsfængsling ikke ville være i strid med proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 762, stk. 3, idet der blev lagt vægt på sagens karakter, Tiltaltes personlige forhold, omfattende forstraffe, hurtige recidiv og det faktum, at Tiltalte havde afsonet sin seneste dom fuldt ud. Landsretten henviste til Straffeloven § 38, stk. 4 om, at prøveløsladelse kan være utilrådelig.

Tiltalte frafaldt sin anke den 18. september 2023, efter at anklagemyndigheden frafaldt sin kontraanke. Ankesagen blev herefter hævet. Landsretten afsagde den 22. september 2023 en kendelse om, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet, indtil afsoning kunne påbegyndes, med samme begrundelse som kendelsen af 10. august 2023.

Kære til Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til kære af landsrettens kendelser af 10. august 2023 og 22. september 2023 til Højesteret. Sagen for Højesteret angik, om det var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 762, stk. 3, at forlænge varetægtsfængslingen, selvom Tiltalte havde været frihedsberøvet i en periode svarende til to tredjedele af den straf, han var idømt i byretten. Tiltalte anførte, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling ikke var opfyldt, og at der ikke var indhentet konkrete oplysninger fra kriminalforsorgen om muligheden for prøveløsladelse, jf. Straffeloven § 38, stk. 1 og Straffuldbyrdelsesloven § 80, stk. 2. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens kendelser.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelser om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte. Afgørelsen indebærer, at varetægtsfængslingen ikke var i strid med proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 762, stk. 3, selvom frihedsberøvelsen oversteg to tredjedele af den straf, Tiltalte var idømt i byretten.

Højesterets Begrundelse

Højesteret lagde vægt på følgende forhold:

• Hurtigt recidiv: Tiltalte begik indbrud i et privat hjem kun fem dage efter at være blevet løsladt fra afsoning af en tidligere dom på fængsel i 1 år og 3 måneder for indbrudskriminalitet.
• Omfattende forstraffe: Tiltalte er gennem mere end 20 år kontinuerligt dømt for berigelseskriminalitet af ikke-bagatelagtig karakter, herunder 21 afgørelser vedrørende indbrud og indbrudsforsøg. Han har afsonet de seneste fem domme for ligeartet kriminalitet på fuld tid.
• Utilrådelig prøveløsladelse: På baggrund af Tiltaltes historik med gentagen kriminalitet i prøvetiden og hans arbejds- og opholdsforhold, fandt Højesteret det åbenbart, at prøveløsladelse måtte anses for utilrådelig, jf. Straffeloven § 38, stk. 4.
• Proportionalitetsvurdering: Højesteret tiltrådte, at det ikke var i strid med proportionalitetsprincippet at forlænge varetægtsfængslingen ud over to tredjedele af straffetiden, da der i den konkrete sag var fornøden sikkerhed for, at Tiltalte ikke ville blive prøveløsladt til normal tid.

Tiltalte blev pålagt at betale kæreomkostningerne for Højesteret.