Ret til forlængelse af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 2 efter anvendelse af § 27, stk. 1, nr. 4

En borger havde modtaget sygedagpenge, som først blev forlænget efter Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2 i 26 uger, og derefter efter § 27, stk. 1, nr. 4 i 26 uger. Efter udløbet af den seneste forlængelsesperiode traf A Kommune afgørelse om, at der ikke var grundlag for yderligere forlængelse, hvilket betød, at borgerens sidste udbetalingsdag var 31. august 2010.

Sagen blev antaget af Ankestyrelsen for at afklare, om § 27, stk. 1, nr. 2 kunne anvendes til yderligere afklaring af arbejdsevnen, når denne ikke var tilstrækkeligt afklaret efter forlængelsesperioden i § 27, stk. 1, nr. 4. En lovændring pr. 1. april 2010 havde desuden forlænget perioden under § 27, stk. 1, nr. 2 fra 26 til 39 uger.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede nævnets afgørelse og fastslog, at borgeren havde ret til at få forlænget sygedagpengeperioden efter 31. august 2010, forudsat at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 2 var opfyldt.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen vurderede, at § 27, stk. 1, nr. 2 kan anvendes til yderligere afklaring af arbejdsevnen i forhold til fleksjob eller førtidspension, selv efter en forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 4. Der er ikke holdepunkt i lovteksten for, at afklaring alene kan ske i forhold til det ordinære arbejdsmarked.

• Ingen rangorden: Ankestyrelsen henviste til Principafgørelse 142-10, som fastslår, at der ikke er en rangorden mellem forlængelsesmulighederne i Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, og at kommunen skal anvende den mest relevante i det konkrete tilfælde.
• Lovændringens betydning: Da borgeren modtog sygedagpenge pr. 1. april 2010, var borgeren omfattet af overgangsreglerne for lovændringen, der forlængede perioden i § 27, stk. 1, nr. 2 fra 26 til 39 uger. Dette betød, at borgeren ikke havde opbrugt sin forlængelsesperiode efter denne bestemmelse og potentielt havde ret til yderligere 13 uger.
• Kommunens ansvar: Sagen blev hjemvist til A Kommune, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren konkret opfylder betingelserne for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen kritiserede desuden kommunen for at have truffet afgørelse for sent, hvilket var i strid med Retssikkerhedsloven § 7a og Sygedagpengeloven § 28, som kræver, at kommunen senest 2 uger før forlængelsesperiodens udløb tager stilling til behov for yderligere foranstaltninger.