Højesteretsdom i sag om krænkelse af brugsmodel og patent vedrørende sættevogne med tvangsstyring

Sagen omhandler en tvist mellem VM Tarm A/S (appellant) og Appelindstævnte A/S, tidligere Sagsøger A/S (indstævnte) vedrørende påstået krænkelse af brugsmodel- og patentrettigheder for et system til tvangsstyring af bagaksler på sættevogne.

Sagens Baggrund

Sagen blev oprindeligt anlagt ved Sø- og Handelsretten den 21. marts 2003. Appelindstævnte A/S havde en brugsmodelbeskyttelse gældende fra 13. september 1996 til 13. september 2003 og et patent gældende fra 9. oktober 1997 til 30. september 2004. Appelindstævnte A/S påstod, at VM Tarm A/S's fremstilling og forhandling af sættevogne med et lignende tvangsstyringssystem krænkede deres rettigheder.

De Centrale Påstande

• Appelindstævnte A/S's påstande:
  • Anerkendelse af, at VM Tarm A/S's handlinger udgjorde en krænkelse af deres brugsmodelregistrering og/eller patent for fem specifikke sættevogne.
  • Idømmelse af straf til VM Tarm A/S.
  • Betaling af rimeligt vederlag og erstatning for den stedfundne udnyttelse og yderligere skade, beregnet til minimum 850.000 kr.
• VM Tarm A/S's påstande:
  • Frifindelse for Appelindstævnte A/S's påstande 1-3.
  • Subsidiært, for påstand 3, frifindelse mod betaling af et mindre beløb med procesrente.

Sagsforløb og Supplerende Fremstilling

Færdselsstyrelsen havde udstedt godkendelseserklæringer for de fem omstridte sættevogne, leveret af VM Tarm A/S til forskellige virksomheder (Virksomhed 1, DLG, Vestjysk Andel, Virksomhed 2) mellem marts 2001 og januar 2003. Systemet omfattede fartreguleret tvangsstyring i neutral stilling og betjening fra førerkabinen, med en hastighedsbegrænsning på 10 km/t for manuel styring.

Vidneforklaringer og Teknisk Baggrund

Flere vidner, herunder teknikumingeniører og produktionschefer fra de involverede virksomheder, afgav forklaringer om udviklingen og udbredelsen af tvangsstyrede aksler til sættevogne. Det fremgik, at VM Tarm A/S havde arbejdet med tvangsstyrede bagaksler før, men ikke med den specifikke type tankvogne, som sagen omhandlede. Tridec blev nævnt som en førende leverandør af styresystemer.

Det blev forklaret, at DLG i 1996 ønskede alternative leverandører af sættevogne og i den forbindelse fik fremvist et system, som Appelindstævnte A/S var ved at udvikle. VM Tarm A/S's medarbejdere tog billeder af dette system. Senere leverede VM Tarm A/S sættevogne til DLG, som skulle kunne kobles til de trækkere, Appelindstævnte A/S allerede havde leveret.

Vidner bekræftede, at Færdselsstyrelsen stillede krav om hastighedsregulering for styresystemet. Det blev også oplyst, at Appelindstævnte A/S's system, som var grundlaget for brugsmodelregistreringen, var blevet tilpasset efter krav fra Færdselsstyrelsen og en rapport fra DTI for at opfylde de beskrevne kendetegn. Der var uenighed om, hvorvidt VM Tarm A/S's leverede systemer fuldt ud overholdt hastighedsbegrænsningen på 10 km/t for manuel styring, som var et krav fra Færdselsstyrelsen.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse vedrørende krænkelse af brugsmodel- og patentrettigheder, men frifandt VM Tarm A/S for straf og justerede erstatningsbeløbet.

Påstand 1: Krænkelse af Rettigheder

• Højesteret tiltrådte landsrettens begrundelse om, at gyldigheden af Appelindstævnte A/S's patent ikke kunne behandles i sagen, jf. Patentloven § 61.
• Det blev fastslået, at Appelindstævnte A/S havde opnået en gyldig brugsmodelregistrering for anlægget til tvangsstyring af bagaksler, jf. den dagældende Brugsmodelloven § 3.
• VM Tarm A/S's produktion og salg af to sættevogne til DLG og én til Vestjysk Andel blev anset for en krænkelse af Appelindstævnte A/S's rettigheder.
• Højesteret fandt desuden, at to yderligere sættevogne leveret til Virksomhed 1 og Virksomhed 2 også var forsynet med et system, der krænkede Appelindstævnte A/S's brugsmodelbeskyttelse og patent.
• Appelindstævnte A/S's påstand 1 blev taget til følge.

Påstand 2: Straf

• Højesteret fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at idømme VM Tarm A/S straf efter Patentloven § 57 eller den dagældende Brugsmodelloven § 39.
• VM Tarm A/S blev frifundet for straf.

Påstand 3: Erstatning og Vederlag

• Højesteret fandt, at Appelindstævnte A/S havde krav på erstatning for tabt fortjeneste ved mistet salg af fem sættevogne, jf. Patentloven § 58, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, samt den dagældende Brugsmodelloven § 40.
• Baseret på oplysninger om dækningsbidrag og revisorerklæring blev det godtgjort, at Appelindstævnte A/S's tab udgjorde 170.000 kr. pr. sættevogn.
• Appelindstævnte A/S's påstand 3 blev taget til følge som bestemt nedenfor.

Kendelse

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.