Manglende sandsynliggørelse af ægteskabslignende forhold i sag om børnetilskud, boligstøtte og friplads

Sagen omhandler en borger, NN1, der modtog ordinært og ekstra børnetilskud, boligstøtte og økonomisk friplads som enlig forsørger. Kommunen modtog en anonym anmeldelse om, at NN1 levede i et samlivsforhold med NN2. På baggrund heraf indledte kommunen en kontrolsag, der inkluderede bilobservationer af NN2's firmabil ved NN1's bopæl og indhentning af oplysninger om NN2's postadresser via CPR-loven. Kommunen vurderede, at NN1 ikke var reelt enlig og krævede ydelserne tilbagebetalt. Kommunen lagde vægt på fælles økonomiske forhold, herunder et fælles billån og ferier, samt at NN2 i en periode var tilmeldt NN1's adresse. NN1 og NN2 forklarede, at de havde et kæresteforhold, men ikke boede sammen på grund af NN2's ADHD og tidligere uoverensstemmelser ved et kortvarigt forsøg på samliv. De delte udgifter til en bil og spiste sammen, men NN2 boede primært hos sine forældre.

Ankestyrelsen fandt, at kommunens oplysninger ikke var tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at NN1 levede i et ægteskabslignende samlivsforhold med NN2. Kommunen kunne derfor ikke træffe afgørelse om ophør og tilbagebetaling af børnetilskud, boligstøtte og økonomisk friplads. Ankestyrelsen lagde vægt på parternes forklaringer og fraværet af afkræftende oplysninger udover den anonyme anmeldelse. Det blev vurderet, at fordelene ved delebil og fælles ferier ikke var af et omfang, der kunne sidestilles med fordelene i et ægteskabslignende forhold. Kommunens afgørelse blev stadfæstet af Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y. Ankestyrelsen kritiserede desuden kommunens sagsbehandling og vejledning:

• Bilobservationer: Ankestyrelsen fandt, at bilobservationer ofte er en uproportional måde at indhente oplysninger på grund af deres ringe bevismæssige værdi. De burde kun bruges som indikator for at indhente yderligere oplysninger, og i denne sag var de unødvendige, da en anonym anmeldelse og oplysninger om en fælleskonto allerede var tilstrækkelige til at indkalde parterne til samtale.
• Brug af CPR-loven: Kommunen havde fejlagtigt indhentet oplysninger om NN2's postadresser med henvisning til CPR-loven i en kontrolsag vedrørende NN1's berettigelse til ydelser. Ankestyrelsen fastslog, at det var forkert at indhente oplysninger efter CPR-loven, da der ikke var tvivl om NN1's registrering, og at kommunen burde have oprettet en bopælssag på NN2, før sådanne oplysninger blev indhentet.
• Vejledning om indhentning af oplysninger i kontrolsager: Ankestyrelsen præciserede, at indhentning af oplysninger i kontrolsager ikke kræver særskilt lovhjemmel for anmodninger til private, så længe persondatalovens bestemmelser overholdes, og den adspurgte gøres opmærksom på, at der ikke er pligt til at svare, medmindre der er hjemmel i Retssikkerhedsloven § 11a, stk. 1 og 6 eller Retssikkerhedsloven § 11c, stk. 1, nr. 4.