Kendelse om tilbageførsel af vidne til Polen for fortsat varetægtsfængsling

Sagen SS 1-5461/2009 omhandlede en fortsat hovedforhandling mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2, hvor et centralt vidne, Vidne 1, afgav forklaring. Vidnet var overført til Danmark fra Polen i medfør af retsplejeloven for at afgive vidneforklaring. Sagens kerne drejede sig om, hvorvidt vidnet skulle tilbageføres til Polen for fortsat varetægtsfængsling.

Vidnets Forklaring og Bekymringer

Vidne 1 fremsatte en række påstande og bekymringer vedrørende sin behandling under varetægtsfængslingen i Polen:

• Han hævdede at have været udsat for uofficielle afhøringer uden formel sigtelse eller kendskab til sine rettigheder.
• Han forklarede, at politiet havde fabrikeret dele af hans forklaringer og at han ikke havde haft adgang til relevante akter i den polske sag.
• Vidnet påstod at have været udsat for fysisk overlast og en behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens art. 5 og 6.
• Han udtrykte frygt for sin sikkerhed og sit liv i Polen og ønskede at indgå i et vidnebeskyttelsesprogram i Danmark.
• Vidnet gjorde gældende, at de handlinger, han var tiltalt for i Polen, muligvis ikke var strafbare i Danmark.
• En ansøgning om asyl i Danmark blev afvist af Udlændingeservice med henvisning til, at han er dansk statsborger.

Anklagemyndighedens og Forsvarets Stillingtagen

Anklagemyndigheden påstod, at vidnet skulle tilbageføres til Polen som aftalt med de polske myndigheder. Vidnets forsvarer, Advokat Kristian Mølgaard, nedlagde påstand om, at vidnet ikke skulle tilbageføres til Polen, med henvisning til vidnets påstande om inhuman behandling og de potentielle krænkelser af menneskerettighederne.

Rettens Vurdering af Behandling i PolenRetten fandt på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at vidnet under varetægtsfængslingen i Polen havde været udsat for inhuman eller anden ukorrekt behandling.### Tilbageførsel og StraffebestemmelserDet forhold, at de handlinger, som vidnet var tiltalt for i Polen, ikke måtte være strafbare eller konkret ikke ville kunne medføre straf i Danmark, fandtes ikke i sig selv at være til hinder for, at vidnet tilbageføres til Polen. Retten henviste herved til princippet i Udleveringsloven § 10 a.Herefter fandt retten, at tilbageførelse af vidnet til Polen ikke var åbenbart uforenelig med dansk retsorden.### Afgørelse om TilbageførselDen af Vidne 1 fremsatte begæring om ikke at blive tilbagesendt til Polen blev ikke taget til følge. Fristen for frihedsberøvelsen fastsat ved rettens kendelse af 27. april 2009 blev ikke ændret.### Kæremål og Opsættende VirkningAdvokat Kristian Mølgaard kærede rettens kendelse til Østre Landsret og begærede kæremålet tillagt opsættende virkning. Anklageren protesterede herimod under henvisning til, at kendelsen ikke kan påkæres jf. Retsplejeloven § 191, stk. 2.Dommeren bemærkede, at det ifølge forarbejderne til retsplejeloven forekom tvivlsomt, om den afsagte kendelse kunne påkæres, men tillagde alligevel kæremålet opsættende virkning, indtil Landsretten traf afgørelse herom.