Sag om retshjælpsdækning af omkostninger ved retssag mod ansvarsforsikringsselskab

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der har retshjælpsforsikring i Lærerstandens Brandforsikring G/S, over selskabets afvisning af at dække omkostningerne ved en retssag mod Tryg-Baltica Forsikring. Klageren havde pådraget sig en personskade, og Tryg-Baltica Forsikring havde anerkendt erstatningsansvar. Efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering af méngrad og erhvervsevnetab fremsendte klagerens advokat et erstatningskrav på 1.000.000 kr. inkl. renter og et honorar på 21.250 kr. Tryg-Baltica Forsikring ønskede yderligere oplysninger, hvorefter advokaten meddelte, at kravet ville blive taget til inkasso, hvis det ikke blev betalt inden 10 dage. Tvisten omhandler herefter advokathonorar og inkassoomkostninger, i alt 40.770 kr. Tryg-Baltica Forsikring anførte, at advokatens honorarkrav var for stort, da klageren er lønmodtager, og erstatningsopgørelsen derfor var forholdsvis enkel. Selskabet mente også, at den del af honoraret, der vedrørte korrespondance med klagerens arbejdsgiver, var selskabet uvedkommende, og at der ikke var grundlag for at pålægge inkassoomkostninger. Selskabet tilbød et honorar på 15.000 kr. Lærerstandens Brandforsikring G/S fandt ikke, at der var rimelig grund til at føre retssag, da spørgsmålet om honorarets størrelse kunne løses ved et responsum fra Advokatrådet. Selskabet anførte desuden, at advokatens inkassoskrivelse ikke opfyldte betingelserne i Inkassolovens § 10, da kravet ikke var tilstrækkeligt specificeret, og de økonomiske konsekvenser af manglende betaling ikke var anført. Klagerens advokat var uenig heri og anførte, at Tryg-Baltica Forsikring var i besiddelse af alle oplysninger om klagerens krav.

Ankenævnet bestemte, at Lærerstandens Brandforsikring G/S skulle yde retshjælpsdækning til klagerens sag mod ansvarsforsikringsselskabet. Nævnet lagde vægt på, at der var enighed mellem klageren og dennes advokat om kravets berettigelse, og at det var ansvarsforsikringsselskabet, der gjorde indsigelse mod advokatomkostningernes rimelighed. Flertallet fandt, at det var ansvarsforsikringsselskabet, der var nærmest til at indbringe spørgsmålet om advokatomkostningerne for advokatmyndighederne, da det var selskabet, der under en eventuel retssag ville have bevisbyrden herfor. Da selskabet ikke havde ønsket at gøre dette, fandt nævnet, at klageren havde rimelig grund til at føre proces med henblik på at få omkostningerne betalt.