Sag om tyveri af bil og indbo: Tvist om erstatningssum, renter og dækning af Rado-ur

Klageren havde motorkøretøjs- og familieforsikring i Udflytternes Forsikring G/S og klagede over selskabets behandling af et anmeldt tyveri af en bil og diverse indbo fra bilen.

Vedrørende erstatning for bilen:

• Klageren anmeldte den 6/12 1999, at bilen var stjålet i Italien den 14/11 1999. Klageren købte ny bil den 1/1 2000. Bilen blev fundet mellem den 18/2 og den 21/2 2000.
• Selskabet afviste først klagerens krav om kontant erstatning, men anerkendte senere, at klageren havde krav på kontant erstatning efter henvendelse fra nævnets sekretariat. Selskabet opgjorde bilens værdi til 65.300 kr., som blev udbetalt til panthaveren den 21/11 2000. Selskabet opkrævede selvrisiko på 2.000 kr. hos klageren.
• Klagerens advokat gjorde gældende, at klageren havde krav på en større erstatning for bilen og krævede renter af erstatningen. Advokaten mente, at det var urimeligt at opkræve selvrisiko, mens sagen var i Ankenævnet, og at anmeldelsen via SOS den 14/11 1999 burde være tilstrækkelig.
• Selskabet anførte, at de havde forsøgt at få en underskrevet erstatningsopgørelse fra klageren, men udbetalte til panthaveren uden denne.

Vedrørende erstatning for diverse indbo stjålet fra bilen:

• Forsikringssummen for indbo var 312.000 kr., heraf særligt indbo max. 47.000 kr.
• Selskabet udbetalte maksimumdækning for almindeligt indbo (1% af forsikringssummen, svarende til 3.240 kr.) og 2.707 kr. for cd-plader og videofilm. Selskabet afviste at yde erstatning for en guldkæde og et Rado Integral Jubilé ur.
• Klageren havde købt uret for 17.000 kr. den 1/9 1999.
• Selskabet anførte, at uret ikke var dækket, da det var med ædelstene.
• Klagerens advokat anførte, at der var tale om et kvalitetsur og ikke guld, ædelstene eller smykker, og at de påståede ædelstene var spildprodukter ved diamantslibning.

Ankenævnet bestemte, at Udflytternes Forsikring G/S skulle betale renter efter Forsikringsaftaleloven § 24 af kontanterstatningen for bilen i perioden 10/2 - 21/11 2000 samt erstatte det stjålne Rado-ur med 10.000 kr. med tillæg af renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagen kunne ikke i øvrigt tages til følge.

Begrundelse for afgørelsen vedrørende bilen:

• Klageren havde krav på kontanterstatning, da bilen ikke var kommet til veje inden 1 måned efter anmeldelsen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 22.1 og ankenævnskendelse nr. 24.022.
• Selskabet modtog tyverierklæringen den 27/1 2000, og kravet på kontanterstatning forfaldt den 10/2 2000, svarende til 14 dage efter modtagelsen, jf. Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1.
• Da selskabet først udbetalte erstatningen den 21/11 2000, har klageren krav på renter for perioden 10/2 - 21/11 2000, jf. Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 2.

Begrundelse for afgørelsen vedrørende uret:

• Nævnet fandt, at uret var med ædelstene i forsikringsbetingelsernes forstand.
• Af forsikringsbetingelserne fremgår det, at ure er dækket ved simpelt tyveri, men at ædelstene ikke er dækket.
• Da nævnet ikke anså uret for at være "af diamanter", fandtes klageren at have krav på erstatning for tab af uret. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 10.000 kr., idet værdien af ædelstenene ikke kunne kræves erstattet.