Dom for drab og medvirken til drab: Fængsel, anbringelse og udvisning

Denne sag omhandler et drab begået den 3. november 2022 i Holbæk, hvor den gravide Forurettede blev dræbt med adskillige knivstik, og hendes ufødte barn afgik ved døden få dage senere som følge af for tidlig fødsel. Anklagemyndigheden tiltalte Tiltalte 1 for drab og Tiltalte 2 for medvirken til drab.

Sagens Baggrund

Tiltalte 1, født i 1998, indrejste i Danmark i september 2022 som flygtning fra Taliban i Afghanistan. Han kendte Tiltalte 2 fra TikTok og var forelsket i hende. Tiltalte 2, født i 1988, indrejste i Danmark i 2011 og havde lovligt ophold. Hun boede sammen med Forurettede, som hun betragtede som sin kæreste og adoptivmor, og de havde et barn sammen, undfanget via insemination. Forurettede var gravid med et barn, hvis far var Erstatningspart 2, som hun havde giftet sig med i Iran i 2022.

Konflikt og Motiv

Forholdet mellem Tiltalte 2 og Forurettede var konfliktfyldt, især efter Forurettedes ægteskab med Erstatningspart 2. Tiltalte 1's ønske om at gifte sig med Tiltalte 2 førte til yderligere spændinger og en fysisk konfrontation mellem Tiltalte 1 og Forurettede få dage før drabet. Anklagemyndigheden påstod, at drabet var planlagt og udført i forening af de tiltalte, med motiv i de komplekse relationer og konflikter.

Sagens Forløb

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og udvisning for Tiltalte 1, samt fængselsstraf eller anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap og udvisning for Tiltalte 2. Derudover blev der nedlagt påstand om frakendelse af arveret for Tiltalte 2 og erstatning til Forurettedes datter (Erstatningspart 1) og ægtefælle (Erstatningspart 2).

Begge tiltalte nægtede sig skyldige. Tiltalte 1 forklarede, at hans tilstedeværelse nær gerningsstedet var tilfældig, og at hans skader stammede fra et cykelstyrt. Tiltalte 2 forklarede, at hun slettede WhatsApp-beskeder i chok efter drabet og benægtede trusler mod Forurettede.

Retten hørte vidneforklaringer fra kolleger, politi, en retsmediciner, Tiltalte 2's mentor og venner, der belyste de tiltaltes relationer, konflikter og færden på drabsdagen. Telefonoplysninger og videoovervågning blev fremlagt som bevis. Retsmedicinske undersøgelser påviste 78 stik- og snitlæsioner på Forurettede og såkaldte 'håndteringslæsioner' på Tiltalte 1's hænder, samt DNA-spor, der knyttede Tiltalte 1 til Forurettede og gerningsstedet.

Afgørelse om Skyldsspørgsmålet

Retten fandt, at Forurettede den 3. november 2022 kort før kl. 23.10 blev overfaldet og dræbt med adskillige knivstik i sin bil på parkeringspladsen ved Plejecenteret i By 1. Det blev lagt til grund, at Forurettede var gravid, og at det ufødte barn afgik ved døden få dage senere som følge af den akutte kejsersnit, der var nødvendig efter overfaldet.

Retten fastslog, at kun én gerningsmand udførte selve knivoverfaldet, og at denne person havde til hensigt at dræbe Forurettede, bedømt ud fra antallet, karakteren og placeringen af læsionerne.

Efter en samlet vurdering af beviserne, herunder Tiltalte 1's egen forklaring, videoovervågning, telefonoplysninger og DNA-beviser, fandt retten det bevist, at Tiltalte 1 dræbte Forurettede, og at Tiltalte 2 medvirkede hertil. Tiltalte 1's forklaring om sit ophold i By 1 og hans formål med at være der blev anset for utroværdig og konstrueret. Tiltalte 2's forklaring om hendes tilstedeværelse i By 1 blev ligeledes fundet utroværdig.

Det blev lagt til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde aftalt at mødes i By 1, bl.a. med det formål at skifte Tiltalte 1's telefonnummer. De havde ført adskillige samtaler via WhatsApp på drabsdagen, og Tiltalte 1's telefon blev registreret i nærheden af gerningsstedet umiddelbart før drabet. DNA fra Forurettede blev fundet på Tiltalte 1's jakke, og DNA fra Tiltalte 1 blev fundet på en gummiliste i Forurettedes bil.

Retten fandt, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 senest i oktober 2022 havde dannet et kæreste-lignende forhold og muligvis skulle giftes. Konflikten mellem Tiltalte 1 og Forurettede, der opstod, fordi Tiltalte 1 ville gifte sig med Tiltalte 2, og som inkluderede en fysisk konfrontation, blev anset som motiv for drabet. Det blev bevist, at drabet blev udført af Tiltalte 1 efter aftale med Tiltalte 2, som forsynede Tiltalte 1 med oplysninger om Forurettedes arbejdssted og -tider og hjalp med telefonnummerændring. Begge tiltaltes handlinger og ageren efter drabet blev anset som forsøg på at skjule deres roller.

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte 1

Tiltalte 1 blev idømt fængsel i 16 år i henhold til Straffeloven § 237. Retten lagde vægt på kriminalitetens alvorlige karakter, at drabet blev begået på et offentligt sted efter aftale mellem flere gerningsmænd, drabets voldsomhed og brutalitet, samt at Forurettede var gravid, og at det ufødte barn afgik ved døden som følge af drabet.

Tiltalte 1 blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7 jf. Udlændingeloven § 32, stk. 1. Dette skyldtes, at han kun havde opholdt sig i Danmark i ca. halvanden måned, og at hans asylansøgning var afvist.

Tiltalte 2

Tiltalte 2 blev fundet skyldig i medvirken til drab i henhold til Straffeloven § 237 jf. Straffeloven § 23. På baggrund af mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse blev Tiltalte 2 fundet omfattet af Straffeloven § 16, stk. 2 (mental retardering af lettere grad) og blev derfor frifundet for straf. I stedet blev hun dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap i henhold til Straffeloven § 68, 2. pkt., uden fastsættelse af længstetid i henhold til Straffeloven § 68 a, stk. 2.

Tiltalte 2 blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7 jf. Udlændingeloven § 32, stk. 1. Retten vurderede, at udvisningen ikke var et uproportionalt indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, på trods af hendes lange ophold i Danmark (9 år og 7 måneder) og familiebånd, grundet kriminalitetens grovhed.

Arveretsfrakendelse

Tiltalte 2 blev frakendt retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af Forurettedes død, i henhold til Arveloven § 48, stk. 1.

Erstatning og Godtgørelse

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev dømt til in solidum at betale 530.470 kr. til Erstatningspart 1 (Forurettedes datter) i godtgørelse og forsørgertabserstatning i henhold til Erstatningsansvarsloven § 26 a og Erstatningsansvarsloven § 14.

Erstatningspart 2's påstand om erstatning og godtgørelse blev ikke taget under påkendelse, da retten ikke kunne fastslå, om der forelå et gyldigt ægteskab efter dansk ret i henhold til Retsplejeloven § 992, stk. 1.