GF-Forsikring A/S: Ophævelse af kaskoforsikring efter tyveri pga. urigtige oplysninger om motorombytning

Klageren havde en autoforsikring i GF-Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde ophævet kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft og afvist dækning for et anmeldt tyveri.

Selskabet begrundede ophævelsen med, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om bilen ved tegningen af forsikringen. Klageren havde oplyst, at bilen var en Peugeot 306 XT årgang 1995 med en egenvægt på 1.050 kg, og angivet bilens dagsværdi til ca. 160.000 kr.

Efter tyveriet anmeldte klageren skaden, og det fremgik af et vurderingsskema, at motoren havde kørt 13.000 km ved klagerens køb, mens karosseriet var ældre.

Selskabet afviste erstatning, da bilen retteligt var en Peugeot 306 med en anden motor på 2,2 l, hvilket ikke var typegodkendt. Selskabet mente, at de ikke ville have tilbudt forsikring for bilen, jf. Forsikringsaftaleloven § 4 og Forsikringsaftaleloven § 6, hvis de havde kendt til motorombytningen.

Klagerens advokat afviste, at der var grundlag for at anvende forsikringsaftalelovens bestemmelser om urigtige oplysninger, da selskabet var bekendt med motorombytningen og ekstraudstyret. Klageren havde oplyst, at bilen havde kostet 160.000 kr., hvilket var mere end en tilsvarende Peugeot 306 XT uden motorombytning og ekstraudstyr.

Selskabet fastholdt afvisningen og anførte, at de ikke havde fået oplysning om den ulovlige motorændring. De anførte, at bilen skulle periodesynes, hvilket ikke kunne ske pga. de konstruktive ændringer, og at de ikke ville have tilbudt forsikring, hvis de havde kendt de korrekte oplysninger. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 4 subsidiært Forsikringsaftaleloven § 6.

Ankenævnet bestemte, at GF-Forsikring A/S skulle anerkende, at tyveriet af køretøjet var dækningsberettiget og udbetale klageren den tilkomne erstatning med tillæg af renter, jf. Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at klageren ikke havde afgivet urigtige oplysninger om bilens data ved tegningen af forsikringen. Nævnet bemærkede, at hvis selskabet anså motorombytning for en relevant risikooplysning, kunne selskabet sikre sig oplysning herom ved at stille spørgsmål herom i begæringen. Da nævnet heller ikke fandt, at det kunne tilregnes klageren som groft uagtsomt, at han havde undladt af egen drift at oplyse selskabet om motorstørrelsen, jf. Forsikringsaftaleloven § 7, fandt nævnet, at klageren var berettiget til erstatning.