Højesterets dom i sag om erstatningsansvar for indførelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag (ambi) i strid med EU-retten

Sagen omhandler et erstatningskrav fra fire selskaber – Lady & Kid A/S, Direct Nyt ApS, Harald Nyborg A/S og KID-Holding A/S – mod Skatteministeriet. Kravet vedrører fuld dækning af sagsomkostninger i forbindelse med tilbagebetaling af den tidligere opkrævede arbejdsmarkedsbidrag (ambi), som EF-Domstolen i 1992 fastslog var i strid med sjette momsdirektivs artikel 33.

Sagens Baggrund

I perioden 1988-1991 indførte Danmark en afgift kaldet arbejdsmarkedsbidrag (ambi). Denne afgift blev i 1992 af EF-Domstolen (i sag C-200/90, Dansk Denkavit) fundet at være i strid med sjette momsdirektivs artikel 33, da den havde karakter af omsætningsafgift. Efter dommen vedtog Folketinget en lov om tilbagebetaling af ambi.

Skattemyndighederne foretog ved tilbagebetalingen fradrag for den økonomiske fordel, som afskaffelsen af tidligere arbejdsgiverafgifter havde medført. Denne praksis blev anfægtet af selskaberne, som i 1997 og 1998 anlagde retssager mod Skatteministeriet.

Tidligere Retsforløb

• Københavns Byret (2002): Frifandt Skatteministeriet og afslog selskabernes anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.
• Østre Landsret (2007-2009): Afslog oprindeligt anmodningen om præjudiciel forelæggelse, men afsagde senere (2009) kendelse om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen.
• EU-Domstolen (2011): I sag C-398/09 (Lady & Kid) underkendte EU-Domstolen den danske praksis med at fradrage økonomiske fordele ved tilbagebetaling af ambi.
• Forlig og sagsomkostninger: Efter EU-Domstolens dom indgik parterne forlig, hvorefter Skatteministeriet tilbagebetalte ca. 92 mio. kr. i ambi med renter. Landsretten tilkendte i 2013 selskaberne 3,2 mio. kr. i sagsomkostninger til advokatbistand. Selskaberne har dog opgjort deres fulde omkostninger til ca. 10 mio. kr. og kræver erstatning for differencen.

Højesteret og Præjudicielle Spørgsmål

Selskaberne anmodede Højesteret om at forelægge i alt 18 præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, primært vedrørende:

• Om indførelsen og opkrævningen af ambi udgjorde en "kvalificeret overtrædelse" af fællesskabsretten.
• Betydningen af medlemsstatens gode eller onde tro.
• Omfanget af retten til fuldstændig erstatning af sagsomkostninger ved kvalificeret overtrædelse af EU-retten.
• Begrundelsespligten for en national domstol, der afviser præjudiciel forelæggelse i henhold til TEUF artikel 267, stk. 3 og Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 47.

Højesteret afviste anmodningerne om præjudiciel forelæggelse, da retten fandt, at der ikke var rimelig tvivl om fortolkningen af den relevante EU-ret, og at spørgsmålene om begrundelsespligten allerede var afklaret i EU-Domstolens praksis.

Højesterets Begrundelse

Højesteret vurderede, at den danske stats overtrædelse af EU-retten – hverken bedømt efter EU-retten eller efter dansk rets almindelige erstatningsregler – kunne begrunde erstatningsansvar. Retten fandt, at der på tidspunktet for indførelsen af ambi ikke forelå en fast praksis fra EU-Domstolen, der kunne fastslå, at lovgivningsmagtens vurderinger var udtryk for en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af EU-retten.

Endvidere tiltrådte Højesteret landsrettens begrundelse for, at den danske tilbagebetalingspraksis ikke udgjorde en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af EU-retten, og at selskaberne derfor ikke havde krav på erstatning. Ligeledes blev landsrettens afvisning af at forelægge præjudicielle spørgsmål forud for kendelsen af 12. oktober 2009 ikke anset for ansvarspådragende.

Højesteret bemærkede, at fastsættelse og fordeling af sagsomkostninger henhører under medlemsstaternes procesautonomi med forbehold for iagttagelse af effektivitetsprincippet. Retten fandt, at landsrettens afgørelse af 10. januar 2013 ikke var i strid med det EU-retlige effektivitetsprincip, og at det samlede sagsforløb, uanset dets længde, ikke udgjorde en krænkelse af dette princip eller af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 47.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvilket indebar, at Skatteministeriet blev frifundet for selskabernes erstatningskrav vedrørende yderligere omkostningsdækning i tilbagebetalingssagerne. Selskaberne, Lady & Kid A/S, Direct Nyt ApS, Harald Nyborg A/S og KID-Holding A/S, blev solidarisk pålagt at betale 500.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.