Sag om forældelse af krav på stråtagsskade efter brand

Sagen drejer sig om en husejerforsikring i Danske Forsikring, hvor forsikringstageren klager over selskabets behandling af en anmeldt skade på husets stråtag. Klageren anmeldte i 1999 en skade, som han mener er en følge af en brand i 1991, hvor tagområdet blev oversprøjtet med vand, hvilket skulle have fremskyndet nedbrydningen af taget.

Selskabet afviser kravet med henvisning til forældelse, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, idet de anfører, at skaden blev udbedret i 1991-1992, og sagen blev afsluttet. Selskabet mener, at et eventuelt krav er forældet senest i 1996.

Falck oplyser, at der under brandslukningen i 1991 blev brugt ca. 16.000 liter vand.

S... ApS har oplyst, at tagfladen på den ene side af kvisten er tydeligt mere nedslidt end den anden side. De konstaterede, at rørene var meget møre og taget var hulslidt specielt under skorstenen. Selskabet oplyser endvidere, at de ikke kunne forudse den hurtigere nedslidning af tagfladen på udbedringstidspunktet, ligesom de ikke havde kendskab til brandrapporten.

Ankenævnet bestemte, at Danske Forsikring skulle anerkende, at et eventuelt krav på forsikringsdækning ikke var forældet. Nævnet begrundede afgørelsen med, at et krav på erstatning først kan anses forfaldent, når det kan konstateres, at stråtaget nedbrydes hurtigere end normalt. Selskabet havde ikke godtgjort, at nedbrydningen kunne konstateres på et så tidligt tidspunkt, at et eventuelt erstatningskrav var forældet i medfør af den 5-årige forældelsesregel i Forsikringsaftaleloven § 29.