Regreskrav efter vold: Nordjyllands Politi mod sagsøgte for erstatningsudbetaling

Denne sag omhandler et regreskrav fra Nordjyllands Politi mod sagsøgte (Part A) vedrørende erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som Erstatningsnævnet har udbetalt til en forurettet (Vidne 1) efter en voldsepisode.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt den 24. juli 2015. Den forurettede, Vidne 1, var offer i en straffesag, hvor sagsøgte (Part A) ved Retten i Hjørrings dom af 3. juli 2012 blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 (vold) og idømt 60 dages betinget fængsel med 60 timers samfundstjeneste. Erstatningskravet blev ikke behandlet under straffesagen.

Parternes Påstande

Nordjyllands Politi nedlagde påstand om, at sagsøgte skulle tilpligtes at betale 533.755,89 kr. med tillæg af procesrente. Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse.

Erstatningsnævnets Afgørelser

Erstatningsnævnet traf flere afgørelser mellem februar 2013 og januar 2016, hvorved Vidne 1 blev tilkendt i alt 533.755,89 kr. i erstatning og godtgørelse, som Nordjyllands Politi udbetalte. Beløbene og tilhørende renter fremkom således:

Sagens Oplysninger (fra straffesagen)

Sagsøgte forklarede, at han var beruset og skubbede til forurettede, som han ramte i hovedet med en flaske, der gik i stykker. Han mente, det var et uheld og en afværgelse af et angreb. Forurettede forklarede, at han blev slået bagfra og derefter i panden med en flaske, der skar hans øre. Vidner gav forskellige forklaringer om hændelsesforløbet, herunder om forurettedes aggressive adfærd og sagsøgtes reaktion.

Parternes Synspunkter

Nordjyllands Politis Anbringender

Nordjyllands Politi gjorde gældende, at staten er berettiget til regres efter Offererstatningsloven § 17 for de udbetalte beløb. De anførte, at Erstatningsnævnets afgørelser ikke skulle tilsidesættes, og at sagsøgte var erstatningsansvarlig, da han forsætligt begik vold. De henviste til, at straffedommen havde retskraft i den civile sag, og at lægelige oplysninger dokumenterede årsagssammenhæng mellem volden og forurettedes psykiske lidelser (generaliseret angst, panikangst, PTSD) samt varigt mén på 20% vurderet af Arbejdsskadestyrelsen. De bestred, at der var grundlag for at lempe erstatningskravet, da volden var forsætlig.

Sagsøgtes Anbringender

Sagsøgte påstod frifindelse og gjorde gældende, at Nordjyllands Politi ikke havde løftet bevisbyrden for erstatningsansvaret. Han bestred tabsopgørelsen og anførte, at der ikke var lægeligt grundlag for godtgørelse for svie og smerte. Sagsøgte fremhævede forurettedes forudbestående lidelser (stofmisbrug, knægener, vanskelig opvækst) og efterfølgende forhold (depression, trafikuheld), som konkurrerende årsager til hans tilstand. Han bestred årsagssammenhæng og adækvans for de psykiske skader og anførte, at den psykiatriske lægekonsulent ikke var enig i PTSD-diagnosen. Sagsøgte frafaldt under sagens behandling sin påstand om lovlig nødværge, men fastholdt, at der i hvert fald forelå egen skyld, som burde medføre en nedsættelse af erstatningskravet i henhold til Erstatningsansvarsloven § 24, stk. 1.

Rettens Begrundelse

Retten fandt det bevist, at sagsøgte (Part A) bevidst tildelte forurettede (Vidne 1) to slag i hovedet med en flaske. Retten afviste, at der forelå grundlag for at henføre handlingen under reglerne om nødværge, jf. Straffeloven § 13, stk. 1.

Ansvarsgrundlaget

Sagsøgte blev ved Retten i Hjørrings dom af 3. juli 2012 fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 og idømt en betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste. Retten fastslog, at bevisresultatet fra straffesagen har retskraft i den efterfølgende civile erstatningssag. Ansvarsgrundlaget for voldsoffererstatning følger direkte af Offererstatningsloven § 1.

Årsagssammenhæng og Kausalitet

Retten lagde til grund, at der var årsagssammenhæng mellem den forsætlige vold og de skader, herunder psykiske lidelser, som forurettede pådrog sig. Kravene til bevis for årsagssammenhæng lempes ved forsætlige handlinger, hvor det er tilstrækkeligt, at det er mere sandsynligt, at skaden ikke ville være indtrådt uden volden. Retten henviste til Højesterets dom af 16. april 2002 (UfR 2002 s.1496).

Erstatningsnævnets afgørelser, herunder Arbejdsskadestyrelsens vurdering af 20% varigt mén og årsagssammenhæng, blev lagt til grund. Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens udtalelse. Forurettedes tab og krav blev anset for dokumenteret, og det blev fundet påregneligt, at volden kunne medføre både fysiske og psykiske lidelser.

Lempelse af Erstatningskravet

Retten fandt ikke grundlag for at lempe erstatningsansvaret, jf. Erstatningsansvarsloven § 24, stk. 1. Det følger af retspraksis, at der sædvanligvis ikke sker lempelse, når det ansvarspådragende forhold er begået forsætligt, jf. Højesterets dom af 11. december 2014 (UfR 2015, s. 944).

Rettens Afgørelse

Retten tog sagsøgerens påstand til følge. Sagsøgte blev dømt til at betale det fulde beløb, som Nordjyllands Politi havde udbetalt til forurettede.

Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Nordjyllands Politi.

Sagsomkostningerne fordeles som følger:

De idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.