Sag om afvisning af forsikringsdækning for skade på lystfartøj

Klageren havde en lystfartøjsforsikring via Yacht-Pool Forsikrings-Service i Württembergische & Badische Versicherungs-Aktiengesellschaft. Klageren anmeldte en skade, men selskabet afviste at yde dækning. Yacht-Pool Forsikrings-Service og Wurttembergische & Badische Versicherungs-Aktiengesellschaft er ikke tilsluttet Ankenævnet for Forsikring, men nævnet har i medfør af § 2, stk. 1, 2. punktum, i nævnets vedtægter besluttet at afgive en udtalelse.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at han efter en anstrengende sejlads valgte at søge havn i Lund, hvor båden blev skadet. Han bestred, at han havde udvist grov uagtsomhed, da han havde aftalt med en mand på havnen, at denne skulle slække trosserne om nødvendigt. Han var heller ikke enig i, at båden havde ligget for længe i havnen, da skaden skete 1-2 dage efter ankomst.

Selskabets påstande

Selskabet anførte, at der var tale om to uafhængige skader. Den første skade var opstået ved påsejling af et stenrev under indsejling i Lund Havn, og denne skade blev anset for dækningsberettiget. Den anden skade var opstået, fordi klageren havde fortøjet fartøjet uhensigtsmæssigt og efterladt det uden effektivt tilsyn og uden beskyttelse for vind og sø. Selskabet begrundede afslaget med, at klageren kunne have søgt nødhavn i Rødvig eller Præstø Lystbådehavn, at klageren ikke straks sikrede eller flyttede fartøjet, at vest er den fremherskende vindretning, og at fortøjningen var stærkt uhensigtsmæssig.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren anførte, at han valgte Lund Havn, da han var usikker på, om han havde benzin nok til at nå Rødvig. Han vurderede efter samråd med manden på havnen, at båden kunne henlægges, og at manden ville ændre fortøjningerne om nødvendigt. Han holdt sig i kontakt med manden på havnen via mobiltelefon. Han mente, at det var urimeligt at forlange, at han allerede næste dag skulle have flyttet båden, når han havde tegnet kasko. Han anførte endvidere, at det var uforudsigeligt, at forholdet mellem høj- og lavvande var større, end han umiddelbart havde vurderet.

Havarirapporten

Havarirapporten beskrev, at klageren havde fortøjet fartøjet yderst på molen, og at det alene var den aktuelle vindretning, der holdt fartøjet fri af bolværket. Havarikonsulenten havde talt med den person, som ifølge klageren ville føre tilsyn med båden, og denne havde oplyst, at han havde sagt til klageren, at han nok skulle se til fartøjet, når han var nede for at tilse sit eget fartøj, men at han ikke havde påtaget sig at føre nødvendigt tilsyn. Han havde en gang strammet fortøjningerne, men det var kun delvist muligt at trække fartøjet fri af bolværket, da fartøjet var sikret til dette med en kæde/wire og hængelås.

Nævnet fandt, at skaderne på båden var opstået som følge af klagerens grove uagtsomhed. Klageren havde fortøjet båden på et ubeskyttet sted og forladt den i flere dage, sikret med en lås, hvortil tilsynspersonen ikke havde nøgle. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning.