Stadfæstelse af midlertidige forbud og påbud vedrørende krænkelse af patent- og brugsmodelrettigheder

Sagen omhandler kæremål over Sø- og Handelsrettens kendelser, der nedlagde midlertidige forbud og påbud mod Power A/S, Huawei Technologies (Denmark) ApS, Huawei Technologies Sweden AB og Sony Nordic Denmark (samlet benævnt "Huawei og Sony") til fordel for Sonion A/S og Sonion Nederland B.V. (samlet benævnt "Sonion"). Forbuddene var baseret på Sonions patent EP 3 279 621 ("EP 621") og brugsmodellerne DK 2020 00120 ("DK 120") og DK 2021 00078 ("DK 078"), som vedrører vibrationssensorer.

Sagens Baggrund og Forløb

Sø- og Handelsretten afsagde den 21. juni 2022 kendelser, der imødekom Sonions anmodninger om midlertidige forbud og påbud. Huawei og Sony kærede disse kendelser med påstand om ophævelse af forbuddene og nægtelse af fremme af Sonions anmodninger. Subsidiært ønskede de en nedsættelse af de tilkendte sagsomkostninger. Sonion kærede ligeledes omkostningsafgørelserne med påstand om et højere beløb.

Centrale Anbringender

Gyldighed af Stridsrettighederne

Huawei og Sony gjorde gældende, at stridsrettighederne er ugyldige på grund af manglende basis for visse træk i patentkravene, herunder:

• Træk 1.3.1 i EP 621 og tilsvarende træk i DK 120 og DK 078, som de mente udgjorde en utilladelig mellemliggende generalisering.
• Nye anbringender om, at træk 1.4 ("hvor trykgenereringsanordningen er fastgjort på en udvendig overfladedel af MEMS-mikrofonen") og træk 1.5 ("og hvor der er et volumen (909) mellem ophængningselementet (906) og en udvendig overflade af det første printkort (902)") i stridsrettighederne mangler basis.

De henviste til en foreløbig udtalelse fra EPO's Opposition Division af 23. december 2022 og den endelige afgørelse af 25. maj 2023, hvor Opposition Division fandt, at patentet i sin udstedte form var ugyldigt på grund af manglende basis for træk 1.4 og 1.5, men kunne opretholdes i ændret form. Huawei og Sony argumenterede for, at denne afgørelse var et stærkt bevis for, at den rettighed, Sonion gjorde gældende i Danmark, var ugyldig.

Sonion fastholdt, at stridsrettighederne er gyldige, og at EPO's afgørelse ikke svækker formodningen for gyldighed i Danmark. De argumenterede for, at eventuelle nødvendige ændringer til kravsættet kunne foretages under en hovedsag, og at domstolene har kompetence til at foretage mindre, sproglige ændringer i brugsmodelkrav.

Krænkelse af Stridsrettighederne

Huawei og Sony bestred krænkelse, idet de anførte, at deres produkter adskiller sig fra kravene, særligt vedrørende placeringen af "gennemgående elektriske forbindelser" (via'er). De hævdede, at via'erne i deres produkter er placeret i vægdelen og ikke i bagkammeret, som angivet i stridsrettighedernes træk 1.2.6 (svarende til EP 621, træk 1.2.10). De argumenterede for, at der hverken forelå en ordret krænkelse eller en krænkelse efter ækvivalenslæren.

Sonion gjorde gældende, at deres produkter krænker stridsrettighederne, enten direkte eller ved ækvivalens. De fastholdt, at træk 1.2.6 om placering af via'er i bagkammeret er opfyldt, og at fagmanden ville forstå figur 9 i stridsrettighederne således, at via'erne er placeret i væggen eller en del af væggen, hvilket de anser for at være "i bagkammeret".

Sagsomkostninger

Huawei og Sony argumenterede for, at Sonions sagsførelse havde været unødigt omkostningsfuld, og at de tilkendte omkostninger burde nedsættes. Sonion mente derimod, at de var berettiget til et højere beløb, da sagen var forårsaget af Huawei og Sonys krænkelser, og at deres omkostninger var rimelige og nødvendige. Der blev også henvist til Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og EU-Domstolens afgørelse i sag C-531/20 (NovaText) vedrørende omkostninger.

Østre Landsret stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelser om midlertidige forbud og påbud, dog med en ændring af sagsomkostningerne. Landsretten fandt, at EPO Opposition Divisions afgørelse, der konkluderede, at patentet EP 621 i sin udstedte form var ugyldigt på grund af manglende basis for træk 1.4 og 1.5, men kunne opretholdes i ændret form, ikke i sig selv svækker formodningen for gyldighed af stridsrettighederne i Danmark. Landsretten bemærkede, at patenter og brugsmodeller ofte begrænses efter udstedelsen som følge af indsigelser, og at domstolene under en hovedsag kan træffe bestemmelse om ændring af stridsrettighederne. Landsretten fandt, at der ikke var påvist klare fejl eller mangler ved den vurdering, som Examining Division og Opposition Division samt Patent- og Varemærkestyrelsen havde foretaget, og at formodningen for stridsrettighedernes gyldighed ikke kunne opretholdes på grund af Huawei og Sonys anbringende om træk 1.3.1. Landsretten lagde til grund, at stridsprodukterne tjener samme overordnede formål som den i stridsrettighederne beskrevne opfindelse, nemlig at tilvejebringe en vibrationssensor med en forudbestemt lavfrekvens roll-off responskurve og dæmpning af den mekaniske resonansfrekvens, som opnås ved mekaniske midler. Vedrørende træk 1.2.6 i DK 078 (og tilsvarende træk i EP 621 og DK 120) om "en eller flere gennemgående elektriske forbindelser (915) i bagkammeret (914)", fortolkede landsretten udtrykket "i bagkammeret" som noget andet end en indbygning i væggen eller en vægdel, der indrammer bagkammeret. Dog fandt landsretten, at stridsprodukterne, for så vidt som placeringen af de gennemgående elektriske forbindelser måtte anses for at bringe produkterne uden for ordlyden af stridsrettighederne, i hvert fald måtte anses for teknisk ligeartede (ækvivalente) med det i stridsrettighederne beskrevne. Landsretten tiltrådte, at forskellen mellem en placering af de gennemgående elektriske forbindelser i væggen henholdsvis i bagkammeret må anses for uvæsentlig og nærliggende for en fagmand. På denne baggrund stadfæstede landsretten det ved de påkærede kendelser bestemte om forbud, påbud og sikkerhedsstillelse. Landsretten forhøjede de af Sø- og Handelsretten fastsatte sagsomkostninger. Huawei og Sony skal solidarisk betale yderligere 800.000 kr. hver til Sonion for sagsomkostninger ved Sø- og Handelsretten. For kæremålsomkostninger skal Power A/S, Huawei Technologies (Denmark) ApS og Huawei Technologies Sweden AB solidarisk betale 1.149.797 kr. til Sonion, og Sony Nordic Denmark skal ligeledes betale 1.149.797 kr. til Sonion. Beløbene forrentes efter Renteloven § 8 a. De af Sonion betalte kæreafgifter på 3.000 kr. tilbagebetales.