Kendelse om editionsbegæring i sag mellem ApS og A/S

Sagen omhandlede en editionsbegæring fremsat af Sagsøger ApS mod Sagsøgte A/S. Retten behandlede sagen i et ikke-offentligt retsmøde den 7. marts 2008 baseret på skriftligt materiale, herunder editionsreplik og -duplik samt korrespondance fra advokat Helle Lund.

Baggrund for Editionsbegæringen

Sagsøgeren havde anmodet om udlevering af dokumenter, som dels havde været fremlagt i en civil sag, og dels vedrørte et konkursbo. Retten bemærkede indledningsvis, at disse forhold ikke i sig selv gjorde dokumenterne offentligt tilgængelige, med henvisning til tidligere retspraksis (UFR 1997/215 og UFR 2003/215), og modsætningsvis til Retsplejeloven § 41 d og Retsplejeloven § 255a.

Tavshedspligt og Konkursboets Forhold

Retten lagde vægt på bestemmelsen om tavshedspligt i Lov om finansielle virksomheders tavshedspligt § 117, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 170, stk. 3. Det blev anført, at denne tavshedspligt som udgangspunkt også omfatter et verserende konkursbo, omend i en afsvækket grad, jf. Sø- og Handelsrettens bemærkninger i UFR 2002/1734. Retten opfattede et af sagens bilag som et afslag fra konkursboet på aktindsigt.

Vurdering af Editionsbegæringen

Retten vurderede, at begæringen om edition skulle fortolkes i overensstemmelse med almindelige regler for undtagelser til tavshedspligten. Det blev fremhævet, at der ikke var direkte lovhjemmel til anmodningen. Retten fandt, at Retsplejeloven § 41 d ikke gav den fornødne hjemmel til at fravige Retsplejeloven § 177, stk. 1.

Retten lagde desuden til grund, at:

• Kunden/konkursboet havde afvist at give samtykke.
• Der ikke forelå nogen sædvane på området.
• Finanstilsynet ikke havde foretaget en vurdering, der berettigede videregivelse af oplysningerne.

Der var ikke fremsat en editionsbegæring over for konkursboet i henhold til Retsplejeloven § 299, og der var ikke oplyst nogen begrundelse for konkursboets nægtelse. Retten fandt, at der på daværende tidspunkt ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilsidesættelse af Lov om finansielle virksomheders tavshedspligt § 117, stk. 1.

Det blev dog bemærket, at hensynet til konkursboet, jf. Lov om finansielle virksomheders tavshedspligt § 117, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 170, stk. 3, måtte afsvækkes over tid og formentlig bortfalde, når der forelå en upåanket boopgørelse, medmindre der forelå ganske særlige forhold.

Retten bestemte, at sagsøgerens editionsbegæring ikke skulle imødekommes på det foreliggende grundlag. Sagen blev herefter udsat, og retten hævet.