Vidnepligt for tidligere advokat i konkursbo – Afgrænsning af klientrelation

Kuratell anmodede om, at den tidligere advokat for et skyldnerselskab under konkurs skulle afgive vidneforklaring. Advokaten havde pligt til at vidne i henhold til Konkursloven § 240 og Retsplejeloven § 170, stk. 1.

Skifterettens vurdering

Skifteretten bemærkede, at selvom spørgsmålene fra kuratellet vedrørte det konkursramte selskabs forhold, kunne oplysningerne potentielt anvendes til at vurdere, om der skulle anlægges erstatningssag mod den tidligere ledelse, som var advokatens klient. Da klienten ikke ønskede, at advokaten skulle vidne, var advokaten afskåret fra at afgive forklaring i henhold til Konkursloven § 240 og Retsplejeloven § 170, stk. 1.

Det blev også konstateret, at kuratellet ikke havde fremlagt oplysninger, der kunne pålægge advokaten vidnepligt efter Retsplejeloven § 170, stk. 2.

Landsretten bemærkede, at en potentiel påvirkning af advokatens klientrelation ikke generelt kunne fritage advokaten for at afgive forklaring. Landsretten fandt herefter, at kuratellets påstand om vidnepligt skulle tages til følge. Vidnepligten blev dog begrænset til et omfang, der ikke personligt berørte advokatens klientrelation til den tidligere ledelse.