Pligt til løbende aktindsigt i sager om støtte til handicappet barn

En familie med to børn, hvoraf den ene dreng var autistisk, anmodede Kommunen om løbende aktindsigt i sagens dokumenter vedrørende den særlige støtte, de modtog på grund af drengens handicap. Kommunen gav afslag på den løbende aktindsigt. Begrundelsen var, at familien ville blive partshørt før afgørelser, og at de fleste akter allerede var dem bekendt, da de primært bestod af korrespondance med familien.

Det sociale nævn omgjorde Kommunens afgørelse og fandt, at familien var berettiget til løbende aktindsigt. Nævnet henviste til Forvaltningsloven § 9 og juridisk litteratur, som fastslår en myndigheds pligt til at efterkomme anmodninger om løbende aktindsigt.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen. De argumenterede for, at de ikke havde pligt til at sende akter hver gang et notat blev skrevet, og at udgangspunktet for løbende aktindsigt ikke burde gælde for sager med mange indbyrdes uafhængige afgørelser over længere tid. Ankestyrelsen besluttede at behandle sagen principielt for at belyse parters ret til løbende aktindsigt.

Ankestyrelsen fandt, at Kommunen havde pligt til at give løbende aktindsigt med regelmæssige mellemrum og var enig i det sociale nævns afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en part efter Forvaltningsloven § 9 har ret til aktindsigt i sager, hvor der træffes afgørelse. Det fremgår af forvaltningsretlig litteratur og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, at en part som udgangspunkt har ret til løbende aktindsigt.

• Fravigelse af udgangspunktet: Udgangspunktet kan fraviges i sager med en række indbyrdes uafhængige afgørelser over længere tid, f.eks. socialforvaltningens samlesager. I sådanne tilfælde skal parten præcisere, hvilket spørgsmål der ønskes fulgt.
• Anvendelse i denne sag: Ankestyrelsen vurderede, at de sager, hvor Kommunen traf afgørelser om ydelser til familien på grund af barnets handicap, havde en tæt indbyrdes sammenhæng. Selvom sagsforløbet var længere, blev afgørelserne truffet på et helt eller delvist ens oplysningsgrundlag. Derfor kunne udgangspunktet om løbende aktindsigt ikke fraviges i denne sag.

Ankestyrelsen præciserede, at kravet om aktindsigt med regelmæssige mellemrum ikke betyder, at Kommunen skal give aktindsigt, hver gang et notat tilgår sagen. Endvidere understregede Ankestyrelsen forskellen mellem aktindsigt (partens anmodning) og partshøring (myndighedens initiativ), idet de har forskellige formål og regler, herunder klagemuligheder efter Forvaltningsloven § 16, stk. 4. Et afslag på løbende aktindsigt kan derfor ikke begrundes med henvisning til reglerne om partshøring.