Tvist om erstatning for stjålne porcelænsfigurer

Sagen drejer sig om en tvist mellem en forsikringstager og Yorkshire Insurance Company Ltd. vedrørende størrelsen af erstatningen for stjålne porcelænsfigurer. Forsikringstageren, der har en indboforsikring hos selskabet, klagede via Københavns Retshjælp over det udbetalte erstatningsbeløb.

Sagens omstændigheder

• Selskabet havde skønsmæssigt fastsat erstatningen til 21.610 kr., da de mente, at klagerens krav ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Selskabet anførte bl.a., at det ikke var dokumenteret, om figurerne var 1., 2. eller 3. sortering.
• Selskabets taksator havde opgjort genanskaffelsesprisen for 1. sorterede Kgl. porcelænsfigurer til 42.016 kr.
• Klagerens repræsentant gjorde gældende, at klageren havde modtaget en del af figurerne i gave, mens andre var købt i butik. Repræsentanten oplyste, at kun ansatte på den Kgl. Porcelænsfabrik kunne købe 3. sorteringsvarer. Klageren havde videofilmet figurerne, og denne film var blevet set af selskabets taksator. Repræsentanten påstod derfor, at selskabet var forpligtet til at udbetale den af taksatoren opgjorte erstatning.

Ankenævnet bestemte, at Yorkshire Insurance Company Ltd. skulle anerkende, at klageren havde krav på 42.016 kr. i erstatning for de stjålne porcelænsfigurer. Selskabet skulle derfor betale klageren yderligere 20.406 kr. i erstatning med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at figurerne ikke skulle være 1. sortering, og lagde derfor taksatorens vurdering til grund.