Højesterets kendelse om forsvareres håndtering af klassificerede dokumenter

Sagen omhandler en tiltalt, der er sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 109, stk. 1 (røbelse af hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed) og Straffeloven § 152, stk. 2, jf. stk. 1 (uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder). Sagen er efterforsket af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har udleveret klassificerede oplysninger til PET. FE har stillet krav om, at oplysningerne håndteres under betryggende rammer, og PET har udfærdiget en vejledning til forsvarerne baseret på sikkerhedscirkulæret (cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014).

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

• Københavns Byret (21. marts 2022 og 16. februar 2023): Byretten afsagde kendelse om, at anklagemyndigheden under hensyn til sagens særlige karakter kan stille betingelser for opbevaring af sagens dokumenter i overensstemmelse med sikkerhedscirkulæret. Byretten fandt, at betingelserne i Retsplejeloven § 729 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, for at stille særlige krav til forsvaret, var opfyldt for hele sagen.
• Østre Landsret (22. november 2022 og 28. april 2023): Landsretten ophævede først byrettens kendelse og hjemviste sagen til en konkret vurdering. Efter yderligere skriftveksling stadfæstede landsretten dog byrettens kendelse af 16. februar 2023. Landsretten tiltrådte, at der kan stilles særlige krav til forsvarets opbevaring og håndtering af sagens akter i overensstemmelse med sikkerhedscirkulæret, og at betingelserne i Retsplejeloven § 729 c, stk. 1, nr. 1 og 2 var opfyldt for alt materiale i sagen. Landsretten pålagde desuden forsvarerne ikke at overlevere kopi af landsrettens retsbog af 28. april 2023 til tiltalte, jf. Retsplejeloven § 729 a, stk. 2.

Tiltaltes Anbringender

Tiltalte påstod, at landsrettens kendelse skulle ophæves. Han anførte, at pålægget om at overholde sikkerhedscirkulæret indfører en uhjemlet retstilstand, der væsentligt begrænser hans forsvar. Han argumenterede for, at Retsplejeloven § 729 c ikke giver hjemmel til at pålægge forsvarere sikkerhedsgodkendelse eller generelt at overholde sikkerhedscirkulæret. Desuden mente han, at der ikke var foretaget en konkret vurdering af materialet, som krævet af Retsplejeloven § 729 c. Han protesterede også mod forbuddet mod at udlevere kopi af retsbogen.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens kendelse. De anførte, at hensynet til fremmede magter og statens sikkerhed tilsiger, at forsvarernes og tiltaltes ret til aktindsigt kan fraviges, jf. Retsplejeloven § 729 c, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og at der derfor er grundlag for at stille særlige krav til forsvarernes opbevaring og håndtering af alle sagens akter. De fastholdt, at spørgsmålet ikke var om sikkerhedsgodkendelse af forsvarerne, men om håndtering af klassificerede sagsakter.

Højesteret ophævede Østre Landsrets kendelse af 28. april 2023 og hjemviste sagen til byretten. Retten fandt, at der kan fastsættes sagligt begrundede vilkår for udlevering af kopier af sagsdokumenter, hvor der er grundlag for at fravige reglerne om forsvarerens ret til aktindsigt efter Retsplejeloven § 729 a. Disse vilkår skal dog begrænses til materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for sagen, og kun for dokumenter, hvor der efter en konkret vurdering er grundlag for at afslå udlevering af en kopi ud fra hensynene i Retsplejeloven § 729 c, stk. 1, herunder risiko for sammenstilling af oplysninger. Højesteret fastslog, at sikkerhedscirkulæret ikke kan pålægges forsvarerne i sin helhed. Vedrørende udlevering af kopi af landsrettens retsbog fandt Højesteret, at der ikke var fremlagt konkrete oplysninger, der gav grundlag for at befrygte, at retsbogen ville blive benyttet på retsstridig måde. Pålægget om ikke at overlevere kopi af retsbogen til tiltalte blev derfor ophævet. Sagen blev hjemvist til byretten med henblik på, at anklagemyndigheden præciserer og begrunder, hvilke dokumenter eller kategorier af dokumenter der kræver særlige håndterings- og opbevaringsvilkår. Statskassen skal betale omkostningerne for byret, landsret og Højesteret vedrørende spørgsmålet om krav til forsvarernes håndtering og opbevaring af sagens dokumenter.