Østre Landsret tillader brug af lyd- og videooptagelser samt vidneforklaring fra politi-infiltrator som bevis i drabssag

Denne sag omhandler en kæremålssag ved Østre Landsret vedrørende anvendelsen af video- og lydoptagelser samt en infiltrators vidneforklaring som bevis i en straffesag om manddrab.

Sagens Baggrund

Tiltalte er ved anklageskrift af 8. november 2022 tiltalt for manddrab efter Straffeloven § 237. Forholdet skulle have fundet sted den 4. november 2016 i Park i By 1, hvor tiltalte angiveligt dræbte den gravide Forurettede med knivstik.

Byrettens Forløb og Kendelse

Retten i Glostrup bestemte den 2. maj 2023, at anklageren under hovedforhandlingen kunne afspille optagelser af tiltaltes og en infiltrators kontakt i fængslerne. Byretten afsagde den 30. juni 2023 en kendelse om, hvilke af disse optagelser og den tilhørende vidneforklaring der kunne indgå som beviser i sagen. Kendelsen tillod:

• Afspillede video- og lydoptagelser af samtaler mellem tiltalte og infiltratoren i Enner Mark Fængsel, der lå forud for den 18. november 2020.
• Afspillede rumaflytninger fra tiltaltes celle i Enner Mark Fængsel for optagelser forud for den 18. november 2020.
• Afspillede lydoptagelser af samtaler fra besøgsrum og rumaflytninger fra tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel.

Byretten afskar derimod:

• Afspillede lydoptagelser af samtaler mellem tiltalte og infiltratoren i Enner Mark Fængsel fra den 18. og 21. november 2020.
• Rumaflytninger fra tiltaltes celle i Enner Mark Fængsel fra den 21. og 22. november 2020.
• Vidneforklaringen afgivet af polititjenestemanden (infiltratoren) vedrørende lydoptagelserne fra den 18., 21. og 22. november 2020.

Kæremål til Landsretten

Tiltalte kærede byrettens kendelse med påstand om, at anklagemyndigheden skulle afskæres fra at benytte samtlige aflytninger og infiltratorens vidneforklaring som bevis. Anklagemyndigheden nedlagde derimod påstand om, at samtlige afspillede video- og lydoptagelser samt infiltratorens vidneforklaring i sin helhed skulle indgå som bevis i sagen.

Kæremålet blev mundtligt forhandlet. Landsretten admitterede kæremålet den 14. juni 2023, jf. Retsplejeloven § 968, stk. 4. Byretten havde oprindeligt anført, at den ikke på forhånd kunne tage stilling til, om samtalerne var at sidestille med en afhøring, og at en samlet vurdering af beviset og dets tilblivelse var nødvendig. Det fremgår, at bevisførelsen for byretten er afsluttet, men anklagemyndigheden har anmodet byretten om at genoptage bevisførelsen for at føre yderligere et vidne.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten ændrede byrettens kendelse og traf afgørelse om, hvorvidt specifikke beviser kunne indgå i sagen. Det afgørende spørgsmål var foreneligheden med retsplejelovens regler og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 2.

Kæresagens Genstand

Kæremålet omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt følgende beviser kunne indgå i sagen:

• Lydoptagelser foretaget af infiltratoren med personbåret skjult aflytningsudstyr i perioden fra den 30. oktober 2020 til den 21. november 2020, herunder videooptagelse fra den 3. november 2020.
• Rumaflytninger fra tiltaltes celle i Enner Mark Fængsel, foretaget den 13., 21. og 22. november 2020.
• Rumaflytninger fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel, foretaget den 8. december 2021, 22. januar 2022, 5. marts 2022 og 30. marts 2022.
• Vidneforklaringen afgivet af infiltratoren.

Kæremålet omfattede derimod ikke rumaflytningerne fra tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel, foretaget i perioden fra den 8. november 2021 til den 17. februar 2022.

Legalitetskravet efter EMRK artikel 8, stk. 2

Landsretten fandt, at aflytninger foretaget af en polititjenestemand med personbåret skjult aflytningsudstyr i et lukket fængsel udgør et indgreb i udøvelsen af den aflyttedes privatliv efter EMRK artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb skal som udgangspunkt være hjemlet i national lov, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at der ikke findes regler i retsplejeloven eller i øvrigt, der regulerer aflytninger foretaget af en polititjenestemand med skjult personbåret aflytningsudstyr. Hjemmelskravet i EMRK artikel 8, stk. 2, kunne derfor ikke anses for opfyldt.

Dog tiltrådte landsretten, at det forhold, at legalitetskravet ikke er opfyldt, ikke i sig selv er til hinder for, at de personbårne lydoptagelser kan indgå som bevis i sagen, især under hensyn til grovheden af den begåede kriminalitet.

Vurdering af de Enkelte Beviser i Relation til Retsplejelovens Regler og EMRK artikel 6, stk. 1

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at samtalerne mellem tiltalte og infiltratoren i Enner Mark Fængsel (30. oktober 2020 til 16. november 2020) og rumaflyttede samtaler (13. november 2021 i celle, 8. december 2021 til 30. marts 2022 i besøgsrum Nørre Snede Fængsel) ikke havde karakter af afhøringer og derfor kunne indgå i sagen.

Vedrørende samtalerne den 18. og 21. november 2020, hvor infiltratorens ageren isoleret set antog karakter af en afhøring på enkelte punkter, fandt landsretten, at tiltaltes udtalelser på disse punkter var fremkommet i strid med retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering. Dog fandt landsretten, at retsplejelovens regler og EMRK artikel 6, stk. 1, ikke var til hinder for brugen af de omhandlede lydoptagelser som bevis. Dette blev begrundet med:

• Lydoptagelsernes ægthed.
• Respekten for forsvarets rettigheder.
• At de omhandlede dele af lydoptagelserne ikke var eneste eller afgørende bevis i sagen.
• Sagens særdeles alvorlige karakter og hensynet til efterforskningen af en forbrydelse.
• At overtrædelsen skete på enkelte punkter ud af et længere samtaleforløb, hvor tiltalte selv adskillige gange havde bragt drabet op og benægtede involvering.

Rumaflytninger fra Tiltaltes Celle i Enner Mark Fængsel den 21. og 22. november 2020

Landsretten fandt, at det forhold, at udtalelserne var fremsat af tiltalte i enrum, indebar, at der ikke var grundlag for at afskære lydoptagelserne, selvom byretten havde afskåret dem på grund af den nære tidsmæssige sammenhæng med samtalerne den 21. november 2020.

Infiltratorens Vidneforklaring

Infiltratorens vidneforklaring vedrørende de personbårne lydoptagelser den 18. og 21. november 2020 kunne indgå som bevis. Det samme gjaldt infiltratorens forklaring om aflytningen fra tiltaltes celle den 21. november 2020, kl. 11.31.32-11.32.00.

Konklusion

På baggrund af ovenstående og da tiltaltes anbringender, herunder vedrørende Retsplejeloven § 774, ikke kunne føre til et andet resultat, tog landsretten anklagemyndighedens påstand til følge. Byrettens kendelse blev ændret, således at samtlige afspillede video- og lydoptagelser og infiltratorens vidneforklaring i sin helhed kan indgå som bevis i sagen.