Landsrettens dom i sag om forældremyndighed og samvær

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandlede spørgsmål om forældremyndighed og samvær over to børn, født i 2017 og 2018. Sagen blev anket til Vestre Landsret af Faderen, efter at Familieretten i Esbjerg den 4. januar 2022 havde afsagt dom i første instans. Sagen blev behandlet for lukkede døre.

Fars Påstande

Appellanten, Far, nedlagde følgende påstande:

Forældremyndighed

• Frifindelse, således at der fortsat skulle være fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2.

Ordinært Samvær

• Fastsættelse af samvær i en 8-6-ordning fra fredag i ulige uger til torsdag i lige uger med afhentning og aflevering i institution.

Feriesamvær

• Vinterferie: Lige år, fredag i uge 6 til mandag i uge 8.
• Påskeferie: Ulige år, onsdag før skærtorsdag til tirsdag i den efterfølgende uge.
• Sommerferie: To sammenhængende uger. I ulige år vælger Far først placering, i lige år vælger Mor først. Beskedfrister: Far senest 1. februar, Mor senest 1. marts.
• Efterårsferie: Ulige år, fredag i uge 41 til mandag i uge 43.
• Juleferie: Lige år, 24. december kl. 12.00 til 27. december kl. 12.00. Ulige år, 27. december kl. 12.00 til 1. januar kl. 15.00.

Bortfald af Samvær

• Det ordinære samvær skulle bortfalde, hvis det lå i Mors ferier med børnene i skoleferierne.

Mors Påstand

Indstævnte, Mor, påstod dommen stadfæstet og havde fri proces under anken.

Parternes Forklaringer

Fars Forklaring

Far forklarede, at han ikke længere havde en kæreste og var ved godt helbred. Han havde fortsat fuldtidsarbejde. Kommunikationen med Mor foregik primært via sms med en "ok tone", og de ringede kun sjældent til hinanden for at afklare misforståelser. Overleveringer af børnene hjemme hos ham var gået godt. Han forsøgte at hjælpe, når børnene var syge hos Mor. Han mente, at kommunikationen var fin nu, men ønskede, at de kunne tale bedre sammen om fremtidige beslutninger. Han var tidligere meget ulykkelig over bruddet, hvilket havde påvirket hans kommunikation. Han mente, at de ville kunne blive enige om væsentlige beslutninger som skolevalg, men frygtede at blive ekskluderet fra skolen og forældremøder, hvis han mistede den fælles forældremyndighed, som er reguleret af Forældreansvarsloven § 6.

Far oplyste, at børnene trivedes godt under samværene hos ham, som typisk varede fra fredag til tirsdag. Han tilbød at tage børnene yderligere, f.eks. om onsdagen, men dette skulle passe med hans arbejde. Han ønskede to sammenhængende uger i sommerferien, da en uge tidligere havde været meget positiv. Han nævnte, at Barn 1 nogle gange ringede eller skrev til Mor, når hun var hos ham, og at Mor også havde ringet til Barn 1. Barn 1 ville blive ked af det, hvis samværet blev reduceret, som fastsat i Forældreansvarsloven § 19.

Mors Forklaring

Mor forklarede, at hendes bopæls- og arbejdsforhold var uforandrede. Samværet havde fungeret godt efter familierettens dom, og børnene var glade for samværet med Far. Hun havde flere gange måttet aflevere børnene hos Far, når de var syge, hvilket var gået godt. Afhentning af børnene om tirsdagen mellem kl. 17 og 18 var ofte kaotisk, da børnene ikke var klar. Hun havde bedt Far om at sørge for, at børnene var klar, men fandt det forkert, at Far inddrog Barn 1 i dette. Hun oplevede, at Far fortalte børnene, at han savnede dem, og at dette prægede dem. Børnene havde også fortalt, at Far ønskede at blive kæreste med Mor igen. Børnene spurgte sjældent om at være længere tid hos Far, og de var meget fokuserede på, hvem der hentede dem i børnehaven.

Mor mente ikke, at kommunikationen var blevet bedre, og hun var fortsat bekymret for, at de ikke ville kunne blive enige om væsentlige beslutninger for børnene. Hun forsikrede, at hun ikke ville holde Far udenfor børnenes liv, selvom hun fik forældremyndigheden alene, hvilket ville indebære en ophævelse af den fælles forældremyndighed i henhold til Forældreansvarsloven § 11. Mor følte sig fortsat overvåget af Far og modtog jævnligt hånende beskeder fra ham. Hun nævnte også en episode, hvor Far sendte en bekymrende sms om Barn 1's sygdom sent om aftenen, hvilket gjorde hende nervøs, og en anden episode hvor hun fandt et foto af sig selv øverst i børnenes kuffert efter et samvær.

Landsrettens Begrundelse og Afgørelse

Landsretten tiltrådte Familierettens begrundelse og fandt, at der var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kunne samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Dette førte til, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves og tillægges Mor alene. Den omstændighed, at forældrene nu havde en sparsom telefonisk kontakt, ændrede ikke ved dette resultat.

Landsretten tiltrådte endvidere Familierettens begrundelse for fastsættelsen af Fars samvær med Barn 1 og Barn 2, som det var fastsat i første instans.

Afgørelse

Familierettens dom blev stadfæstet.

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.