Landsrettens dom om overvåget samvær mellem far og barn

Denne sag omhandler en ankesag vedrørende forældremyndighed og samvær. Sagen blev behandlet for lukkede døre.

Sagens Baggrund

Sagen blev oprindeligt afgjort af Københavns Byret den 19. januar 2022. Faderen, som var appellant, nedlagde endelig påstand om, at der skulle fastsættes 10 overvågede samvær mellem ham og Barnet (født 2015) i Familieretshuset. Samværene skulle have en varighed på op til 1½ time og fastsættes efter Familieretshusets nærmere bestemmelse. Moderen, som var indstævnt, påstod byrettens dom stadfæstet.

Parternes Forklaringer

Faderens Forklaring

Faderen forklarede, at han senest havde været i "Land" i 2019, hvor hans mor og søskende fortsat bor. Han oplyste, at han ville flytte til "Land", når hans uddannelse var færdiggjort i september, hvis han ikke fik samvær med Barnet. Han havde sikret sig en lejlighed i "By 6" på 64 m2, som han overtager i juni måned.

Han beskrev en kriseperiode op til skilsmissen, hvor hans familie i "Land" pressede ham for penge, og hvor han og Moderen havde mistet to børn. Han erkendte, at han i denne periode kunne virke sur og have sparket til ting, men benægtede at have været voldelig over for Moderen eller Barnet. Han oplyste, at han i forbindelse med sit studie havde lært om konfliktnedtrapning og havde haft samtaler med en rådgiver på et mandecenter. Økonomiske problemer var løst ved salg af en bil, og han følte sig nu væsentligt bedre tilpas.

Faderen og Moderen havde ikke haft kontakt siden byretssagen, og Faderen havde heller ikke set Barnet. Han var indstillet på, at Moderen skulle have fuld forældremyndighed for at gøre hende tryg, da det vigtigste for ham var at få samvær med Barnet. Han accepterede overvåget samvær, da han og Barnet ikke havde set hinanden i to år, så Barnet kunne lære ham bedre at kende. På længere sigt håbede han på samarbejde med Moderens familie om overleveringer ved samvær, og han havde allerede kontakt med Moderens søster, som havde udtrykt vilje til at hjælpe med overleveringerne.

Moderens Forklaring

Moderen forklarede, at hendes personlige forhold var uændrede, og at Barnet fortsat gik i børnehave. Hun fastholdt, at Faderen var voldelig under deres forhold. Hun bekræftede, at Faderens familie ofte ringede til ham for penge, som Faderen brugte på at bygge et hus i "Land", hvilket betød, at hun selv måtte betale for deres egne fornødenheder. Hun beskrev Faderen som utilnærmelig, når han blev sur. Selvom hun ikke havde anmeldt Faderen for vold, havde hun været i kontakt med politiet, som dog ikke kunne tage imod en anmeldelse, da der ikke var synlige mærker.

Moderen kunne ikke se, hvordan overvåget samvær skulle kunne fungere. Hun og hendes familie var fortsat bange for Faderen og ville ikke kunne aflevere Barnet til overvåget samvær. Hun kendte ikke til kontakt mellem hendes søster og Faderen eller hans søster, og hendes søster havde blokeret Faderen på telefonen.

Moderen forklarede, at Barnet havde glemt sin far og kun huskede de dårlige ting om ham. Barnet trivedes godt og talte aldrig om sin far. Hun og Barnet havde senest kigget i en fotobog af Faderen for omkring en måned siden. Moderen mente, at Faderen ikke kunne tage vare på Barnet, og at samvær ville være skadeligt for Barnet, da der var gået så lang tid siden de sidst havde set hinanden. Hun nævnte også, at Faderen tidligere havde afvist overvåget samvær.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten bemærkede, at Faderen ikke havde anket den del af familierettens dom, der fastslog Moderens eneforældremyndighed over Barnet. Sagen for landsretten drejede sig derfor udelukkende om, hvorvidt Barnet skulle have overvåget samvær med sin Far.

Retten henviste til Forældreansvarsloven § 19, stk. 1, som fastslår, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret, og at barnet har ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos. Denne bestemmelse bygger på princippet om, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt til begge sine forældre, jf. Forældreansvarsloven § 4.

Det blev konstateret, at Barnet ikke havde haft kontakt med sin Far i omkring to år. Med henblik på at genetablere og opretholde en skånsom kontakt mellem far og søn, og da der ikke var fremkommet oplysninger, der talte imod dette, fandt landsretten, at der over en periode på ét år skulle etableres 10 overvågede samvær efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.

Afgørelse

Landsretten tog Faderens påstand til følge og ændrede familierettens dom således, at Barnet over en periode på ét år skal have overvåget samvær med Far i alt 10 gange. Familieretshuset skal fastsætte tidspunkt, varighed og sted for hvert samvær.

Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.