Tvist om erstatning for tandskade efter ulykke: Bro vs. Unitor

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over Alm. Brands behandling af en anmeldt tandskade. Forsikringstageren havde en ulykkesforsikring i selskabet.

Sagens omstændigheder

• Selskabets tandlæge godkendte visse kroner, som kunne give optimal støtte til en unitor, der erstatter kindtænder og -1. Tandlægen mente derfor, at det ikke var nødvendigt eller rimeligt at lave en bro fra 1- til -2.
• Selskabet anførte, at en bro fra 1- til -2 nok var optimalt, men ikke rimeligt i det pågældende tandsæt, hvor der allerede inden skaden var mange fyldninger.
• Nævnets tandlægesagkyndige udtalte, at resttandsættet i underkæben før uheldet var velbehandlet, bortset fra -2, som havde større fyldninger. Den sagkyndige vurderede, at en 3-leddet bro ville være den mest optimale løsning for at erstatte -1, men at en unitor også kunne være en faglig forsvarlig erstatning, selvom den var mindre god. Mange patienter ville vælge unitor-løsningen af økonomiske årsager.
• Ifølge forsikringsbetingelserne betales rimelige udgifter til tandbehandling som følge af ulykkestilfælde, i det omfang forsikrede ikke har ret til godtgørelse fra anden side. Det fremgår også, at en beskadiget tand, der er et led i en bro, eller at nabotænder mangler, ikke kan medføre større erstatning end svarende til den nødvendige behandling af en sund tand.

Parternes argumenter

• Forsikringstageren klagede over selskabets behandling af tandskaden og ønskede betaling for en 3-leddet bro.
• Alm. Brand mente, at den tilbudte behandling med kroner og en unitor var tilstrækkelig og faglig forsvarlig.

Nævnets flertal fandt, at da den tandbehandling, som selskabet ville betale for, af den tandlægesagkyndige var betegnet som faglig forsvarlig, var der ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for yderligere behandling. Klagen blev derfor ikke taget til følge.