Vognmandsfirma frifindes for overtrædelse af dyreværnsloven ved transport af slagtesvin

Vognmandsfirmaet Tiltalte1 ApS blev tiltalt i to separate sager for overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen i forbindelse med transport af slagtesvin. Anklagemyndigheden påstod bødestraf for selskabet i begge sager og frifindelse af en chauffør i den ene sag. Selskabet nægtede sig skyldigt og påstod frifindelse.

Sagens Forhold

• Første forhold (15. august 2019): Et slagtesvin fik venstre forben og bagben i klemme mellem en låge og dækket på en lastbil, hvilket resulterede i et brækket bagben og et snitsår. Anklagemyndigheden mente, at køretøjet ikke var udformet, indrettet eller vedligeholdt, så dyrene ikke kunne komme til skade, og at dyret blev udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling i strid med Dyreværnsloven § 28, stk. 3 (nu Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 3) og Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1 (nu Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1), jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra c.

• Andet forhold (12. september 2019): Et slagtesvin fik højre forben delvist klemt af inventar i forbindelse med hævning eller sænkning af lastbilens dæk. Dette blev også anset for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Tiltalen omfattede både vognmandsfirmaet og chaufføren Tiltalte2, med henvisning til de samme lovbestemmelser samt Straffeloven § 83.

Bevisførelse og Argumenter

Det Veterinære Sundhedsråd udtalte i begge sager, at grisene havde været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at der var tale om groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. Dyreværnsloven § 1 (nu Dyrevelfærdsloven § 2). Rådet bemærkede, at transportvogne skal forebygge beskadigelse af dyr.

Det blev fremlagt, at de anvendte lastbiler var synet og godkendt til dyretransport. Chaufføren Tiltalte2 forklarede om lastbilens indretning med hæve-sænke-gulve og manuelle skodder, og han mente ikke, at grisen var kommet til skade på grund af hans handlinger. Embedsdyrlægerne bekræftede skadernes omfang og placering af blodspor, hvilket indikerede, at skaderne var sket under transporten. En embedsdyrlæge vurderede, at skaden i det andet forhold med overvejende sandsynlighed skyldtes en fejlagtig indretning af bilen, da der var en afstand mellem ribber og skodder, hvor et ben kunne komme i klemme.

Vognmandsfirmaet Tiltalte1 ApS var tidligere straffet adskillige gange for overtrædelse af dyreværnsloven i forbindelse med dyretransporter, og den første sag blev betragtet som en 7. gangs-tilfælde.

Retten i Hjørrings Afgørelse

Retten i Hjørring frifandt i begge sager Vognmandsfirmaet Tiltalte1 ApS. I den første sag fandt retten, at det ikke var bevist, hvordan skaden nærmere var sket, herunder om den skyldtes lastbilens indretning eller manglende vedligeholdelse. Da lastbilen var godkendt og synet, fandt retten ikke grundlag for at antage, at selskabet havde handlet uagtsomt. I den anden sag frifandtes chaufføren Tiltalte2 efter anklagemyndighedens påstand, jf. Retsplejeloven § 883, stk. 2, jf. Retsplejeloven § 728. For selskabet kunne det ikke udelukkes, at skaden skyldtes en fejlagtig indretning, men da traileren var godkendt og synet, fandt retten ikke grundlag for at antage, at selskabet forsætligt eller uagtsomt ikke havde sikret sig, at den kunne anvendes til sikker transport af dyr. Begge tiltalte blev derfor frifundet.

Landsrettens Afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens domme og frifandt Vognmandsfirmaet Tiltalte1 ApS i begge sager. Landsretten fandt, at det var uklart, hvordan de skader, grisene havde pådraget sig, var opstået.

Landsretten lagde vægt på, at de anvendte trailere var bygget og godkendt til dyretransport i overensstemmelse med gældende forordninger og var synet med henblik herpå. Selvom embedsdyrlægerne havde bemærkninger om, at trailernes indretning potentielt kunne være årsag til skaderne, forelå der ikke yderligere oplysninger eller undersøgelser, der dokumenterede trailernes indretning eller betjening på en måde, der kunne imødegå risici for grisene.

Landsretten konkluderede, at det ikke var bevist, at Vognmandsfirmaet Tiltalte1 ApS havde udvist en sådan uagtsomhed, at de kunne kendes skyldige i tiltalerne. Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.