Domændring vedrørende taxichauffør uden gyldigt førerkort

Denne ankesag omhandler en tiltalt, der blev dømt for at have udført taxikørsel uden at være i besiddelse af et gyldigt førerkort. Sagen blev anket fra Retten i Holstebro til Vestre Landsret, hvor anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen, mens tiltalte påstod formildelse.

Sagens Baggrund

Tiltalte, født i 1956, var anklaget for i en længere periode at have arbejdet som taxichauffør uden den nødvendige godkendelse. Han forklarede, at taxikørsel var hans eneste indtægtskilde i den pågældende periode, med en månedlig indkomst på ca. 18.000-20.000 kr. fordelt på 15-20 vagter.

Parternes Argumenter

Anklagemyndighedens Påstand

Anklagemyndigheden argumenterede for en skærpelse af straffen. De henviste til Taxiloven § 16, stk. 1, jf. Taxiloven § 1, stk. 1 og Taxiloven § 4 a, stk. 1. Anklagemyndigheden mente, at den oprindelige tiltale, baseret på Taxibekendtgørelsen § 33, stk. 1, primært vedrører situationer, hvor føreren har en gyldig godkendelse, men blot har undladt at medbringe førerkortet. Det blev fremhævet, at overtrædelsen var foregået over en meget lang periode (mindst 20 måneder med 15-20 vagter pr. måned) og med et stort omfang af kørsler.

Forsvarerens Påstand

Forsvareren påstod formildelse og argumenterede for, at sagen skulle bedømmes efter Taxibekendtgørelsen nr. 220 af 31. marts 2000, som tiltalen oprindeligt angik, og ikke efter Taxiloven, som ikke var nævnt i anklageskriftet. Det blev fremført, at overtrædelsen var af formel karakter, idet tiltalte hele tiden havde opfyldt betingelserne for at få sin godkendelse som taxichauffør forlænget, hvilket også var sket uden problemer efter sagens opståen.

Supplerende Oplysninger

Til brug for ankesagen blev der indhentet en udtalelse fra Taxinævnet i Region Hovedstaden. Udtalelsen fastslog, at udstedelse af førerkort kræver en ren straffeattest og bestået geografiprøve. Hvis en ansøger har en plettet straffeattest, skal sagen forelægges nævnets 13 kommunalpolitikere for afgørelse om, hvorvidt vedkommende kan være taxichauffør.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten bemærkede, at tiltalte i den omhandlede periode ikke var i besiddelse af en gyldig godkendelse til taxikørsel, da hans midlertidige tilladelse var udløbet.

Landsretten fastslog, at forholdet ikke var omfattet af Taxiloven § 1, stk. 1, set i sammenhæng med Taxiloven § 3, stk. 1 og Taxiloven § 4 a, stk. 1, da disse bestemmelser alene vedrører tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring (bevilling).

Forholdet blev fundet at være omfattet af Taxiloven § 4 a, men denne bestemmelse er ikke strafbelagt, jf. Taxiloven § 16, stk. 1. Dog var handlingen strafbar i henhold til de bestemmelser, tiltalte var tiltalt for. Landsretten lagde vægt på, at tiltalte ikke havde et gyldigt førerkort til taxikørsel, jf. Taxibekendtgørelsen § 32, stk. 1.

Landsretten fastsatte straffen skønsmæssigt til en bøde på 5.000 kr., idet der blev lagt vægt på den lange periode og de mange kørsler. Byrettens dom blev ændret i overensstemmelse hermed.

Dommens Resultat

• Bøde: Nedsat til 5.000 kr.
• Forvandlingsstraf: Fængsel i 8 dage.
• Sagsomkostninger: Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter, da politiet forud for byrettens behandling havde forelagt tiltalte et bødeforelæg på 21.000 kr.