Samvær efter stedbarnsadoption - Forældreansvarsloven § 20 a

Sagen omhandler en fars påstand om samvær med sit barn efter en stedbarnsadoption. Barnet er biologisk datter af Far og Mor, men blev i 2011 stedbarnsadopteret af Mors daværende ægtefælle med Fars samtykke. Ægteskabet blev opløst i 2012, og Mor har siden oktober 2022 haft eneforældremyndigheden over Barn.

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

Familieretten på Frederiksberg afsagde dom den 7. december 2022, og Østre Landsret stadfæstede denne dom den 16. februar 2023. Begge instanser afgjorde, at der ikke skulle fastsættes samvær mellem Far og Barn.

Appellanten Fars Påstande

Far har nedlagt påstand om, at familierettens og landsrettens domme ophæves, og sagen hjemvises til ny behandling i familieretten. Subsidiært har han påstået, at der fastsættes samvær eller anden form for kontakt mellem ham og Barn.

Far har anført, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at træffe en afgørelse i overensstemmelse med Forældreansvarsloven § 20 a og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Han mener, at de foreliggende notater og den over et år gamle børnesamtale ikke opfylder kravene til et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Han fremhæver, at der skal foreligge tungtvejende årsager til at afskære et barn fra samvær med sin biologiske far, især når der har været samvær over en lang periode.

Indstævnte Mors Påstande

Mor har påstået stadfæstelse af de tidligere domme, herunder frifindelse for hjemvisningspåstanden. Hun har anført, at sagen er tilstrækkeligt belyst, og at der ikke er grundlag for at indhente yderligere oplysninger, da dette ville belaste Barnet unødigt. Mor mener, at det er bedst for Barnet, at der ikke fastsættes samvær, da Far har inddraget Barnet i konflikten mellem de voksne og udvist bekymrende adfærd, hvilket har givet politiet anledning til at give ham en formaning.

Barnets Perspektiv og Trivsel

Af udtalelser fra skolen (marts og november 2022) og en børnesamtale i Familieretshuset (maj 2022) fremgår det, at Barnet er påvirket af den komplicerede familiesituation. Barnet udtrykker et ønske om at genoptage kontakten med Far, men kun hvis han stopper med at tale negativt om Barnets mødre. Barnet savner også sin farmor og farfar. Barnet ønsker en rolig og gradvis opstart af samværet og har behov for, at de voksne finder en løsning, der ikke indblander Barnet i voksenanliggender. Barnets energiniveau i undervisningen påvirkes negativt af situationen.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret fastslår, at afgørelser om samvær skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. Forældreansvarsloven § 1 og Forældreansvarsloven § 4. Ved anvendelsen af Forældreansvarsloven § 20 a skal det indgå, at der er tale om samvær i forbindelse med frivillig adoption, og ikke bortadoption uden biologiske forældres samtykke.

Inddragelse af Barnets Synspunkter

Efter Forældreansvarsloven § 34 skal et barn inddrages i en sag om samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed, jf. Forældreansvarsloven § 5.

Vurdering af Samvær

Højesteret finder, at det ud fra de foreliggende oplysninger ikke kan afvises, at betingelserne for at fastsætte et begrænset samvær eller anden kontakt er opfyldt. En afgørende forudsætning for samvær er dog, at Far er i stand til helt at afholde sig fra at inddrage Barn i en eventuel fortsat uoverensstemmelse mellem ham og Barns mødre, herunder ved at omtale dem negativt og ved sin optræden i øvrigt.

Konklusion

På den anførte baggrund ophæver Højesteret familierettens og landsrettens domme og hjemviser sagen til ny behandling i familieretten.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for familieretten, landsret og Højesteret til den anden part eller til statskassen.