Dom om forskelsbehandling på grund af køn ved ændring af ansættelsesvilkår under graviditet

Sagen omhandler en tvist mellem en tidligere ansat (Appellant, repræsenteret af Ligebehandlingsnævnet) og hendes tidligere arbejdsgiver (Appelindstævnte A/S) vedrørende krav om løn under barsel og godtgørelse for uberettiget afskedigelse eller væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene.

Sagens Baggrund

Appellant gjorde krav på 120.000 kr. med procesrente fra den 15. marts 2017, idet hun mente sig berettiget til løn under barsel i henhold til virksomhedens overenskomst. Appelindstævnte A/S påstod byrettens dom stadfæstet, som afviste kravet om godtgørelse.

Ansættelsesvilkår og Barsel

Appellant forklarede, at hun i november 2016 henvendte sig til ledelsen for at afklare sin ret til løn under barsel. Hun var af den opfattelse, at hun havde ret til fuld løn, hvilket hendes fagforening bekræftede. Virksomheden, herunder økonomichefen (Vidne 1), fastholdt dog, at ansatte kun var berettiget til barselsdagpenge, og at en ændring af overenskomsten var blevet informeret om i december 2016.

Virksomhedens Reaktion

Appellant oplevede, at ledelsen reagerede negativt på hendes krav. Vidne 1 skulle have udtalt, at Appellants dage i virksomheden var talte, hvis hun involverede sin fagforening. En anden leder (Person 1) skulle have sagt, at det ville blive "en sag", hvis hun fastholdt sit krav. Appellant følte sig presset og fandt arbejdsmiljøet ubehageligt, hvilket senere var en medvirkende årsag til, at hun selv opsagde sin stilling i september 2018.

Appellanten og Vidnets Forklaringer

Appellant fastholdt, at hun ikke på noget tidspunkt betragtede sig som opsagt på grund af ændringerne i ansættelsesvilkårene, men at hun valgte at fratræde på grund af det ubehagelige arbejdsmiljø. Vidne 1 forklarede, at virksomheden informerede om ændringerne i overenskomsten via opslag og morgenmøder, og at der ikke var umiddelbare reaktioner fra medarbejderne, der indikerede, at de følte sig opsagt. Vidne 1 erkendte at have rådet Appellant til ikke at indblande fagforeningen, men benægtede at have sagt, at hendes dage var talte.

Sagens Forløb i Byretten

Byretten i Viborg havde den 15. oktober 2021 afsagt dom i første instans. Landsretten behandlede sagen som en ankesag, hvor parterne i det væsentlige gentog deres anbringender fra byretten.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse og fandt, at Appellant var berettiget til løn under sin barsel i henhold til de ansættelsesvilkår, der var gældende, da hun orienterede virksomheden om sin graviditet.

Væsentlig Ændring af Ansættelsesvilkår

Landsretten fastslog, at ændringen af ansættelsesvilkårene pr. 1. december 2016, som indebar, at Appellant kun var berettiget til barselsdagpenge (og dermed fik mindre udbetalt samt mistede pensionsindbetalinger), udgjorde en væsentlig ændring. Dette berettigede Appellant til at betragte sig som opsagt og anse sin stilling tilbudt på de ændrede vilkår.

Afgørelse om Godtgørelse

Sagen drejede sig også om beskyttelsen i Ligebehandlingsloven § 9 mod afskedigelse og væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene, samt om Appellant havde krav på godtgørelse for uberettiget afskedigelse i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2.

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering om, at Appellant ikke havde krav på godtgørelse. Dette skyldtes, at hun fortsatte i stillingen under og efter sin barsel frem til september 2018, hvor hun selv opsagde sin stilling. Hendes fortsatte ansættelse efter ændringerne betød, at hun ikke kunne kræve godtgørelse for afskedigelse eller væsentlig ændring af arbejdsvilkårene i strid med ligebehandlingsloven.

Sagsomkostninger

Byrettens dom blev stadfæstet. Ligebehandlingsnævnet, som mandatar for Appellant, blev pålagt at betale 28.000 kr. i sagsomkostninger til Appelindstævnte A/S til dækning af advokatbistand eksklusive moms. Beløbet skal forrentes efter Renteloven § 8 a.