Landsrettens dom stadfæster afslag på yderligere erstatning for varetægtsfængsling grundet egen skyld

En erstatningssag blev anlagt af en person, der havde været varetægtsfængslet i en længere periode, men efterfølgende kun delvist blev dømt for de oprindelige sigtelser. Sagen omhandlede krav om erstatning for den del af frihedsberøvelsen, der ikke var dækket af den idømte straf, samt dækning af rejseudgifter og salær for advokatbistand.

Sagens Baggrund

Erstatningssøgende var varetægtsfængslet fra den 14. maj 2020 til den 5. oktober 2021, oprindeligt sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 237 (manddrab). Senere blev sigtelserne udvidet til også at omfatte Straffeloven § 139, stk. 1 (usømmelig omgang med lig) og Straffeloven § 192 a (våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder).

Ved dom af 5. oktober 2021 fra Retten i Hjørring blev Erstatningssøgende idømt 10 måneders fængsel for usømmelig omgang med lig og overtrædelse af Våbenloven § 10, stk. 1, jf. Våbenloven § 2, stk. 1, jf. Våbenloven § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3. Han blev frifundet for manddrab. Dommen blev stadfæstet af Vestre Landsret den 12. maj 2022. Erstatningssøgende havde siddet varetægtsfængslet i 510 døgn, hvoraf 206 døgn oversteg den idømte straf.

Erstatningskrav og Påstande

Erstatningssøgende fremsatte krav om erstatning i medfør af Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1. Statsadvokaten imødekom kravet delvist med 185.400 kr., men Rigsadvokaten afviste yderligere erstatning. Erstatningssøgende indbragte herefter kravet for retten, hvor han påstod yderligere 207.843,68 kr. med tillæg af renter i medfør af Renteloven § 8, stk. 1.

Erstatningskravet var oprindeligt opgjort til 393.243,68 kr. fordelt som følger:

Erstatningssøgende krævede desuden salær for merarbejde i forbindelse med udarbejdelse af erstatningskravet, opgjort til 11.765 kr., med henvisning til en analogi af Retsplejeloven § 1007, jf. Retsplejeloven § 1018 f, stk. 3.

Anklagemyndigheden påstod frifindelse for yderligere erstatning og for betaling af omkostninger i forbindelse med sagens indbringelse for retten. Anklagemyndigheden bestred ikke opgørelsen af det samlede krav på 393.243,68 kr.

Yderligere Oplysninger

Det fremgik af sagen, at Erstatningssøgende var dømt for usømmelig omgang med lig, idet han havde hjulpet med at anbringe liget på et bål, brænde det, fjerne beviser og slette spor. Disse handlinger blev anset for at have givet anledning til varetægtsfængslingen.

Landsrettens Afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede den 21. juni 2024 byrettens dom af 13. oktober 2023. Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelse og fandt, at de for landsretten anførte argumenter ikke kunne føre til et andet resultat. Landsretten stadfæstede dermed byrettens afgørelse om, at anklagemyndigheden skulle frifindes for yderligere krav om erstatning. Erstatningssøgende skulle betale sagens omkostninger for landsretten.

Byrettens Afgørelse (Baggrund)

Retten i Hjørring fandt, at den anvendte frihedsberøvelse ikke havde stået i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald, hvilket berettigede erstatning i medfør af Retsplejeloven § 1018 a, stk. 2. Retten vurderede dog, at Erstatningssøgende selv havde givet anledning til varetægtsfængslingen ved at fjerne beviser og slette spor i forbindelse med den usømmelige omgang med lig. Dette gav grundlag for at nedsætte erstatningen i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

Da anklagemyndigheden allerede havde imødekommet kravet med 50 % (185.400 kr.), blev anklagemyndighedens påstand om frifindelse for yderligere erstatning taget til følge. Retten afviste desuden kravet om forhøjet takst for første døgns frihedsberøvelse, da en del af frihedsberøvelsen var berettiget af den idømte straf.

Kravet om salær for udarbejdelse af erstatningskravet blev afvist, da det blev anset for dækket af det allerede tilkendte forsvarersalær i straffesagen. Retten fandt ikke grundlag for at tilkende yderligere salær for dette merarbejde. Kravet om rejseudgifter i forbindelse med ankesagen blev afvist i medfør af Retsplejeloven § 1018 h, da anklagemyndigheden ikke havde handlet culpøst, og Erstatningssøgende blev fundet skyldig i dele af tiltalen.