Sag om præmieforhøjelse efter raketangreb på ejendom

Sagen drejer sig om en klage fra forsikringstagerne over størrelsen af en præmieforhøjelse på deres bygningsbrandforsikring i Zürich Forsikring.

Sagens baggrund

Forsikringen blev tegnet i 1983 med en årlig præmie på 3.462 kr. Pr. 1/1 1995 blev præmien forhøjet til 10.000 kr. Efter et raketangreb mod ejendommen i april 1996 forhøjede selskabet præmien pr. 1/1 1997 til 89.712 kr., hvilket selskabet begrundede med, at det var en realistisk præmie for den givne risiko. Selskabet anførte, at det i princippet ikke ønskede at videreforsikre brandrisikoen for ejendommen.

Parternes argumenter

• Klagernes advokat argumenterede for, at der ikke længere var en forøget risiko, da ejendommen ikke længere var beboet som følge af Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme. Advokaten anførte også, at det ikke havde været muligt at tegne forsikring i et andet selskab, og at ejendommen var til salg.
• Selskabet påstod, at sagen skulle afvises, da forsikringstageren var et interessentskab og derfor ikke kunne betegnes som forbruger. Selskabet anførte desuden, at den ekstreme risiko var en følge af en verserende rockerkrig, hvor ejendommen tilhørte Hells Angels, og at Bandidos var mistænkt for at stå bag raketangrebet. Selskabet fastholdt, at hverken loven eller en eventuel våbenhvile var en garanti mod, at striden ville blusse op igen, og at den tid, der var gået siden lovens ikrafttrædelse/våbenhvilens indgåelse, var for kort til at fastslå, at risikoen var normaliseret.
• Klagernes advokat anførte, at striden mellem Bandidos og Hells Angels var ophørt i september 1997, og at der ikke var nogen risiko for gentagelse af raketangreb. Advokaten anførte desuden, at ejendommen ikke var beboet af personer med relation til Hells Angels eller supportgrupper, og at Zürich Forsikring udnyttede et monopol på at forsikre ejendommen på uberettiget vis.

Nævnets flertal fandt ikke grundlag for at fastslå, at præmieforhøjelsen, som selskabet gennemførte ved skrivelse af 12/11 1996, ikke var udtryk for en konkret risikovurdering på det pågældende tidspunkt. Derfor var der ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Nævnet bemærkede, at sagen alene er behandlet ud fra forsikringsretlige synspunkter.

Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.