Stadfæstelse af byretsdom i sag om samvær i regnbuefamilie

Sagen omhandler en tvist om samvær mellem en biologisk far (Far) og hans barn (Barn), der er adopteret af barnets medmor (Medmor). Familieretten på Frederiksberg afsagde dom i første instans den 7. december 2022, og sagen blev anket til Østre Landsret.

Baggrund for Sagen

Far er Barns biologiske far. Barn blev født i 2011 og blev i oktober 2011 adopteret af Medmor, hvilket juridisk set ophævede retsforholdet mellem Barn og Far. Far havde dog samvær med Barn indtil august 2021.

Oprindeligt var Far tæt involveret i Barns liv, og parterne havde en form for regnbuefamilie-arrangement. Ifølge Far var han stort set dagligt sammen med Barn i de første år, og Barn var fast hos ham en dag om ugen fra 1½-2-årsalderen, samt i weekender og ferier efter aftale.

Mor og Medmor forklarede derimod, at de var de primære forældre, og at Far kun skulle lære Barn at kende, ikke være en ligeværdig forælder. De oplevede, at Far forsøgte at involvere Barn i voksenkonflikter og udtrykte vrede over for Barn.

Konfliktens Optrapning

Konflikten eskalerede, da Mor mødte en ny person (Person 2) omkring 2015, og der opstod uenigheder om samværets omfang. Far oplevede, at Mor forsøgte at fremmedgøre Barn fra ham. I et forsøg på at kommunikere direkte med Barn, da han ikke havde set Barn i to måneder, opsatte Far plakater med personfølsomme oplysninger langs Barns skolevej. Han sendte også følelsesladede mails til Barns skolemail, som Mor dog blokerede.

Mor blev rystet over plakaterne og opfattede dem som en trussel. Hun forklarede, at hun efter råd fra børnerådgivningen besluttede at bringe samværet til ophør i august 2021, da Barn kom for meget i klemme i konflikten.

Barns Perspektiv

Barn har udtrykt lettelse over, at samværet med Far ophørte, og trives godt. Barn savner sin farmor og farfar, men er bange for, at de vil inddrage hende i konflikten med Far, og frygter, at Far vil dukke op under eventuelle besøg hos bedsteforældrene.

Påstande og Anmodninger

Far nedlagde påstand om, at Barn indtil videre skulle have overvåget samvær med ham efter Familieretshusets nærmere bestemmelse med henblik på vurdering af et eventuelt fremtidigt samvær. Han anmodede desuden om en børnesagkyndig undersøgelse, hvilket Mor protesterede imod. Mor nedlagde påstand om stadfæstelse af familierettens dom.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten fandt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, og imødekom derfor ikke Fars anmodning om en børnesagkyndig undersøgelse.

Retten lagde vægt på bestemmelserne i Forældreansvarsloven § 20 a, som omhandler fastsættelse af samvær eller anden kontakt med barnets oprindelige slægtninge efter adoption, samt Forældreansvarsloven § 4, der fastslår, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder parternes forklaringer, børnesamtalen i Familieretshuset og udtalelser fra Barns skole, fandt landsretten, at det på nuværende tidspunkt er bedst for Barn, at der ikke fastsættes samvær med Far.

Familierettens dom blev stadfæstet, og ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.