Terrorisme og udvisning - Kvinde frifindes for udvisning efter ophold i IS-kontrolleret område

Sagen omhandler en kvinde, der i slutningen af februar 2015 rejste fra Danmark til Syrien sammen med sin daværende ægtefælle og deres seks mindreårige børn. Hun opholdt sig i fire år i områder kontrolleret af Islamisk Stat (IS), hvor hun fungerede som husmor. Hendes mand, der kæmpede for IS, døde i 2017. I 2018 giftede hun sig igen med en mand, der arbejdede som ambulancefører for IS, og fik yderligere to børn. Hun ankom til Danmark den 7. oktober 2021 fra al Roj-lejren.

Tiltaltes forklaring og viden

Tiltalte forklarede, at hendes daværende mand ikke havde fortalt hende om Islamisk Stat, men kun om en stat baseret på Islam. Hun vidste, at der var borgerkrig i Syrien, men ikke at området, de rejste til, var omfattet af krigen. Hun stillede som betingelse, at de skulle rejse til et sted uden krig. Hun undersøgte ikke medierne for oplysninger om IS, da hun håbede, at hendes mand ville ombestemme sig. Hun forstod først, at de var indrejst ulovligt til Syrien, da de løb over den tyrkiske grænse.

Kommunikation og holdninger

WhatsApp-beskeder fra tiltalte viste, at hun refererede til "brødrene" som Islamisk Stat og håbede på deres sejr. Hun skrev også, at hun ønskede at opfostre sine børn i islam, selvom hun var alene. Hun forklarede, at hun brugte en bestemt tone i kommunikationen, da IS overvågede beskederne, og hun frygtede at blive opfattet som illoyal. Hun udtrykte fortrydelse over visse udsagn og ønskede at komme tilbage til Danmark, da hun indså, at situationen ikke var som lovet.

Børnenes situation og trivsel

Tiltalte har otte børn, hvoraf syv har dobbelt statsborgerskab (dansk og bosnisk), og det yngste barn kun har dansk statsborgerskab. Børnene er velintegrerede i Danmark, går i skole og daginstitutioner og deltager i fritidsaktiviteter. Bedsteforældrene tager sig af børnene, og der er etableret samvær mellem tiltalte og børnene. Socialrådgivere og specialpsykologer fra VISO har vurderet, at børnenes trivsel og udvikling er stærkt afhængig af en stabil hverdag og fortsat adgang til deres mor. En udvisning til Bosnien ville medføre en stor omvæltning og negativt påvirke børnenes udvikling, da de er stærkt knyttet til deres mor og har brug for hendes støtte til at bearbejde traumer.

Tiltaltes baggrund

Tiltalte er født i Bosnien og kom til Danmark som niårig i 1993. Hun fik dansk statsborgerskab i 2003, gennemførte folkeskolen og er uddannet pædagog. Hun taler flydende bosnisk og dansk. Hendes forældre og to brødre med familier bor i Danmark. Hun har en onkel i Bosnien, som hun sidst så i 2011.

Skyldspørgsmålet

Landsretten stadfæstede byrettens skyldkendelse. Det blev lagt til grund, at tiltalte ved sin indrejse til Syrien og under sit ophold i IS-kontrollerede områder vidste, at Islamisk Stat (IS) var en terrororganisation, der begik eller havde til hensigt at begå terrorhandlinger. Landsretten tilsidesatte tiltaltes forklaring om manglende viden om IS' formål.

Det blev endvidere bevist, at tiltalte under sit ophold i IS-kontrollerede områder virkede som husmor og opfostrede sine børn dér. Hun var i en periode gift med en mand, der kæmpede for IS, og i en anden periode gift med en ambulancefører i IS. Disse handlinger blev anset for at have fremmet IS' virksomhed som anført i tiltalen.

Straffastsættelse

Straffen blev fastsat til fængsel i fire år, hvilket er en stadfæstelse af byrettens dom. Landsretten fandt ikke grundlag for afkortning af straffen i henhold til Straffeloven § 86, stk. 5, da tiltaltes tilbageholdelse af kurdiske myndigheder ikke havde karakter af et strafprocessuelt indgreb.

Frakendelse af indfødsret

Tiltalte blev frakendt sin danske indfødsret. Landsretten lagde særligt vægt på alvoren og karakteren af den begåede kriminalitet, som omfatter overtrædelse af Straffeloven § 114 e, 1. pkt. og Straffeloven § 114 j, stk. 1. Selvom tiltalte har en langvarig tilknytning til Danmark, fandt retten, at hensynet til tiltaltes familieliv og privatliv ikke afgørende talte imod frakendelsen af indfødsretten, især set i lyset af sagens alvor.

Udvisning

Tiltalte blev frifundet for påstanden om udvisning og tildelt en advarsel om udvisning i stedet, jf. Udlændingeloven § 24 b. Dette skyldtes hensynet til tiltaltes otte børn, der alle har dansk indfødsret. Landsretten lagde vægt på EU-Domstolens fortolkning af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten), hvorefter en udvisning af en tredjelandsstatsborger kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis det med sikkerhed vil medføre, at barnet tvinges til at forlade Unionens område og dermed fratages den effektive nydelse af sine rettigheder som unionsborger. Børnenes trivsel og behov for stabilitet og fortsat adgang til deres mor blev anset for afgørende.