Mand idømt 9 års fængsel for vold med døden til følge mod stedsøn; mor dømt for passivitet

Sagen omhandler anken af en byretsdom vedrørende vold og vanrøgt med døden til følge mod en 1,5-årig dreng. De tiltalte var drengens mor (T2) og hendes kæreste (T1).

Sagens parter og påstande

• Tiltalte 1 (T1): Drengens mors kæreste. Påstod frifindelse, subsidiært formildelse.
• Tiltalte 2 (T2): Drengens mor. Påstod frifindelse for et forhold og formildelse af straffen.
• Anklagemyndigheden: Påstod domfældelse i overensstemmelse med tiltalen og skærpelse af straffen.

Baggrund og hændelsesforløb

Forholdet mellem T1 og den 1,5-årige dreng (F) forværredes hurtigt efter, at T1 og T2 flyttede sammen. Vidner forklarede, at T1 var hårdhændet over for drengen, som udviklede en tydelig angst for ham. T1 indførte "timeout", hvor drengen blev sat ud på gangen, ofte på en hårdhændet måde.

T2, moren, var ifølge en mentalerklæring i en akut belastningstilstand og præget af tidligere undertrykkende forhold, hvilket medførte passivitet og manglende evne til at gribe ind over for T1's behandling af hendes søn. Hun observerede volden og drengens skader, men undlod at beskytte ham.

Sagen kulminerede, da drengen den 18. juli 2011 blev fundet død. En obduktion viste, at dødsårsagen var vold, og at skaderne ikke kunne stamme fra et fald på en trappe, som det var blevet antydet. Obduktionen afslørede desuden ældre skader, herunder brud på både arm og lårben.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med en skærpelse af straffen for den mandlige tiltalte (T1).

Landsrettens begrundelse for skyld

T1's skyld (Vold og vanrøgt)

Landsretten fandt det bevist, at T1 jævnligt havde forgrebet sig på den 1,5-årige dreng (F). Overgrebene blev anset for at have karakter af vanrøgt og mishandling, og flere af tilfældene blev kvalificeret som vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Retten lagde vægt på vidneforklaringer og de omfattende skader, der blev konstateret ved obduktionen, herunder tidligere brud på arm og lårben.

Efter en samlet bevisførelse, herunder en erklæring fra vicestatsobducenterne, fandt landsretten T1 skyldig i den vold, der medførte drengens død.

T2's skyld (Passivitet og medvirken)

Moren (T2) blev fundet skyldig, da hun havde overværet en stor del af overgrebene og observeret drengens tiltagende angst for T1. Retten fastslog, at det måtte have været klart for hende, at T1 udsatte hendes søn for alvorlige overgreb. Selvom der påhvilede hende en omsorgspligt til at beskytte barnet, forholdt hun sig passiv. Denne passivitet blev betragtet som en accept af overgrebene, og hun blev derfor dømt for sin medvirken.

Strafudmåling

Landsretten fastsatte straffene med udgangspunkt i sagens alvor og de tiltaltes roller.

Erstatning og sagsomkostninger

De tiltalte anerkendte erstatningspligten og kravets størrelse. Dommen om erstatning og godtgørelse blev tiltrådt. De tiltalte skulle desuden betale sagens omkostninger for landsretten.