Dom for falsk forklaring i retten efter [Straffeloven § 158](/ref/straffeloven_§_158)

Denne sag omhandler en tiltale mod en person for falsk forklaring afgivet som vidne i en tidligere straffesag ved Østre Landsret. Tiltalte var oprindeligt vidne i en terrorsag mod Person 2, hvor tiltalte selv tidligere var dømt for forsøg på terrorisme efter Straffeloven § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 og idømt 7 års fængsel.

Sagens Baggrund og Anklagemyndighedens Påstande

Anklageskriftet blev modtaget den 26. februar 2010. Tiltalte var sigtet for falsk forklaring efter Straffeloven § 158, stk. 1 i forbindelse med 11 specifikke forhold vedrørende vidneforklaringer afgivet den 5. og 7. februar 2008 i Østre Landsret. Forholdene omhandlede tiltaltes manglende erindring eller viden om en række telefonsamtaler, SMS-korrespondancer, chats og et møde, som anklagemyndigheden mente, han måtte have kendskab til. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om ubetinget fængselsstraf.

Tiltaltes Forklaring og Baggrund

Tiltalte nægtede sig skyldig og påstod frifindelse, subsidiært den mildeste dom. Han forklarede om sin anholdelse som 16-årig i 2005 og den efterfølgende varetægtsfængsling i isolation samt ophold på ungdomsinstitutioner og fængsler. Han følte sig forskelsbehandlet og presset på grund af sin offentlige kendthed. Det fremgik, at tiltalte tidligere var idømt en bøde for at have vægret sig ved at afgive forklaring efter Retsplejeloven § 178, stk. 1, nr. 1 og havde været genstand for en sag om frakendelse af dansk indfødsret efter Indfødsretsloven § 8 b, stk. 1 og udvisning efter Udlændingeloven § 22, hvor han dog blev frifundet.

Bevisførelse

Sagen blev behandlet med domsmænd. Bevisførelsen omfattede tiltaltes egen forklaring, vidneforklaring fra en kriminalassistent samt omfattende dokumentation fra retsbøger fra tidligere sager. Denne dokumentation inkluderede afspillede telefonsamtaler, SMS-beskeder, chatlogs og masteoplysninger, der belyste tiltaltes interaktioner med Person 2, Person 3, P4 og andre involverede personer i perioden august til oktober 2005. Disse beviser blev sammenholdt med tiltaltes tidligere forklaringer i retten, hvor han ofte hævdede manglende erindring eller viden om de pågældende begivenheder og kommunikationer.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Domsmandsretten lagde til grund, at tiltalte var bekendt med reglerne for vidneforklaring og strafansvaret for falsk forklaring. Retten fandt det bevist, at de fremlagte telefon- og SMS-samtaler fandt sted mellem de af anklagemyndigheden oplyste personer, herunder tiltalte selv.

Afgørelse for Hvert Forhold

Retten afgjorde de 11 forhold som følger:

• Forhold 1 (5. februar 2008): Frifindelse. Det blev ikke bevist med den fornødne sikkerhed, at tiltalte vidste eller huskede, hvad han blev bedt om. Formuleringen af tiltalen var uklar med hensyn til, om den drejede sig om tiltaltes egen dom eller Person 3's.

• Forhold 2 (5. februar 2008): Skyldig. Det blev godtgjort, at et møde fandt sted den 20. august 2005 i tiltaltes brors lejlighed i By 1 med fire personer, herunder tiltalte, Person 3, P4 og P2. Tiltalte havde en erindring om mødet, selv efter at have hørt samtaler afspillet og modtaget oplysninger om andres forklaringer.

• Forhold 3 (5. februar 2008): Frifindelse. Det blev ikke bevist, at tiltalte kunne huske eller forstå indholdet af telefonsamtalen med P4 den 22. august 2005, kl. 16.34.24, selv efter afspilning af samtalen.

• Forhold 4 (5. februar 2008): Skyldig. Det blev godtgjort, at tiltalte i strid med sandheden forklarede, at han først havde hørt om DR's tekst-tv-side 139 under retssagen. Dette blev bevist alene med henvisning til telefonsamtalen af 11. september 2005, kl. 14.09, som blev afspillet under afhøringen.

• Forhold 5 (5. februar 2008): Frifindelse. Det blev ikke bevist, at tiltalte vidste eller huskede, hvad Person 3 bad ham om under telefonsamtalen den 23. september 2005, kl. 14.29.48.

• Forhold 6 (5. februar 2008): Frifindelse. Det blev ikke bevist, at tiltalte kunne huske indholdet af telefonsamtalen den 24. september 2005, kl. 13.28.50, eller vidste, hvem "gutterne" var, eller hvad der var risikabelt.

• Forhold 7 (5. februar 2008): Skyldig. Det blev godtgjort, at tiltalte talte med en bror om en rejse i telefonsamtalen den 25. september 2005, kl. 15.17.35, og at han vidste, hvad der blev talt om.

• Forhold 8 (5. februar 2008): Skyldig. Det blev godtgjort, at tiltalte kunne huske, at han skulle mødes med Person 3 tidligt om morgenen den 26. september 2005, baseret på SMS-korrespondance og telefonsamtaler.

• Forhold 9 (7. februar 2008): Frifindelse. Det blev ikke bevist, at tiltalte kunne huske telefonsamtalen den 2. oktober 2005, kl. 21.34.40, eller vidste, hvad han skulle sige til "de andre brødre", hvilke "elever" Person 3 havde fundet, eller hvem Navn 1 var.

• Forhold 10 (7. februar 2008): Frifindelse. Det blev ikke bevist, at tiltalte vidste, hvad der mentes med "rigtig, rigtig gode varer" i telefonsamtalen den 7. oktober 2005, kl. 16.10.10.

• Forhold 11 (7. februar 2008): Skyldig (delvist). Det blev bevist, at tiltalte faktisk deltog i chatten den 15. oktober 2005 under chat-identiteten Navn 3 og talte usandt om ikke at have ført chatten. Det blev dog ikke bevist, at tiltalte kunne forklare indholdet af chatten.

Strafudmåling

Straffen fastsattes til fængsel i 60 dage. Retten fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne fravige det faste udgangspunkt for straffen for falsk forklaring for retten. Den omstændighed, at der var gået ca. 2 år fra sigtelsens fremsættelse til anklageskriftets indgivelse, medførte heller ikke en fravigelse.

Sagsomkostninger

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 27.400,00 kr. plus moms i salær til den beskikkede forsvarer.