Dom for legemsangreb med døden til følge og efterfølgende dom til anbringelse i sikret afdeling samt udvisning

Denne sag omhandler en tiltale for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder, der resulterede i døden.

Sagens Baggrund

• Tiltale: Statsadvokaten for København og Bornholm rejste tiltale mod en person (herefter benævnt "tiltalte") for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder efter Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 245, stk. 1.
• Hændelsesforløb: Den 29. maj 2006 ca. kl. 00.30 i Bådmandsstræde/Dronningensgade, København K, tildelte tiltalte i forening med flere uidentificerede personer en forurettet flere slag eller spark i hovedet og på kroppen med slagvåben eller anden stump vold. Dette medførte så svære kranie-/hjernelæsioner, at forurettede afgik ved døden den 30. maj 2006.
• Anklagemyndighedens Påstand: Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte i medfør af Straffeloven § 68, jf. Straffeloven § 16, stk. 1, subsidiært Straffeloven § 16, stk. 2, skulle dømmes til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap. Endvidere blev der nedlagt påstand om udvisning i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6, med indrejseforbud for bestandigt.
• Tiltaltes Forhold: Tiltalte nægtede sig skyldig.

Tidligere Forløb og Forhold

• Tidligere straf: Tiltalte var tidligere straffet ved Københavns Byrets dom af 9. januar 2001 for røveri med fængsel i 1 år og 3 måneder, heraf 9 måneder betinget med en prøvetid på 2 år.
• Tidligere dom og hjemvisning: Tiltalte blev ved Østre Landsrets dom af 19. oktober 2007 fundet skyldig og idømt fængsel i 7 år samt udvist. Højesteret ophævede dog dommen den 22. maj 2008 og hjemviste sagen til landsretten i medfør af Retsplejeloven § 959, stk. 1, nr. 3.

Mentalerklæring og Retslægerådets Udtalelse

• Retspsykiatrisk Klinik (13. marts 2008): Erklæringen konkluderede, at observanden ikke var sindssyg på gerningstidspunktet og med overvejende sandsynlighed var mentalt retarderet i lettere grad. Han led ikke af epilepsi eller organisk hjerneskade. Observandens opvækst i Tyrkiet og Danmark var præget af understimulering, manglende forældreomsorg og ringe sociale kår, hvilket førte til omfattende adfærdsforstyrrelser og kriminel involvering. Han blev fundet mentalt retarderet i let til middelsvær grad og personlighedsmæssigt forstyrret med umodenhed, manglende empati, affektlabilitet og impulsivitet. Det blev anbefalet at dømme til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. Straffeloven § 68, 2. pkt..
• Retslægerådet (16. april 2008): Rådet udtalte, at tiltalte ikke var sindssyg på gerningstidspunktet, men var mentalt retarderet uden tegn på organisk hjernelidelse. De bekræftede den belastede opvækst og kriminalitetshistorik.

Udlændingeservices Udtalelse

• Opholdsgrundlag: Tiltalte fik opholdstilladelse i 1991 og havde haft lovligt ophold i Danmark i ca. 14 år og 8 måneder, når perioder med frihedsberøvelse fraregnes, jf. Udlændingeloven § 27, stk. 1 og Udlændingeloven § 27, stk. 5.
• Udvisningshjemmel: Udlændingeservice vurderede, at betingelserne for udvisning skulle søges i Udlændingeloven § 22, nr. 6, hvis tiltalte idømtes ubetinget frihedsstraf eller lignende.
• § 26-forhold: Udlændingeservice gennemgik de i Udlændingeloven § 26, stk. 1 nævnte forhold, herunder tiltaltes indrejse, skolegang, tilknytning til arbejdsmarkedet, helbred, familieforhold, rejser til Tyrkiet og sprogkundskaber. De fandt ikke, at der var risiko for særlig byrdefulde strafforanstaltninger eller dobbeltstraf i Tyrkiet. Udlændingeservice tiltrådte anklagemyndighedens indstilling om udvisning.

Afgørelse

Retten lagde nævningernes erklæringer til grund, som bekræftede tiltalen om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder, men frifandt tiltalte for straf på grund af mental retardering i lettere grad.

Foranstaltning

• Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 245, stk. 1.
• Da mindre indgribende foranstaltninger ikke skønnes tilstrækkelige til at forebygge yderligere lovovertrædelser, blev tiltalte i medfør af Straffeloven § 68, 2. pkt. dømt til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap. Der blev ikke fastsat en længstetid, jf. Straffeloven § 68a, stk. 2.

Udvisning

• Med stemmeflertal (21 for, 3 imod) blev tiltalte udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
• Flertallet lagde vægt på, at tiltalte var indrejst som 6-årig ved familiesammenføring, havde haft lovligt ophold i ca. 14 år og 8 måneder, og at hans nærmeste familie bor i Danmark. Han havde gået 7 år i dansk folkeskole og været tilknyttet det danske arbejdsmarked i ca. 5 år, men er nu førtidspensioneret. Han havde besøgt Tyrkiet 5-10 gange, men ikke siden 2000, og taler kun lidt kurdisk.
• Udlændingeservice fandt ingen risiko for, at tiltalte ville blive udsat for særlig byrdefulde strafforanstaltninger eller dobbeltstraf i Tyrkiet.
• Det blev tillagt betydning, at tiltalte var fundet skyldig i meget grov personfarlig kriminalitet, der udgør en alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.
• Flertallet fandt, at de anførte forhold ikke talte afgørende imod udvisning, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2 (som affattet før lov nr. 429 af 10. maj 2006). Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 8 førte ikke til et andet resultat.
• Mindretallet fandt, at tiltalte ikke havde væsentlig tilknytning til Tyrkiet, og at afgørende hensyn talte imod udvisning.

Frihedsberøvelse og Omkostninger

• Tiltalte havde været frihedsberøvet fra den 2. juni 2006 til den 22. juni 2006 (herunder i isolation). Fra den 6. maj 2008 havde han været varetægtsfængslet i surrogat i en sikret afdeling.
• Sagens omkostninger skulle betales af tiltalte.