Landsrettens dom om ophævelse af fælles forældremyndighed og bopæl

Denne sag omhandlede forældremyndighed og bopæl for Barn 1, hvor faderen appellerede en dom fra Familieretten i Randers, der havde ophævet den fælles forældremyndighed og fastsat bopælen hos moderen.

Sagens Baggrund og Forløb

Familieretten i Randers afsagde dom i 1. instans den 15. december 2021. Sagen blev behandlet for lukkede døre.

Faderen gentog sine påstande fra familieretten om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 skulle ophæves og tillægges ham alene. Subsidiært påstod han, at parterne skulle bibeholde fælles forældremyndighed, men at Barn 1 skulle have bopæl hos ham.

Moderen påstod, at familierettens dom skulle stadfæstes. Moderen havde fri proces under anken.

Parternes Forklaringer

Fars Forklaring

Faderen forklarede, at han havde haft kontakt med Barn 1 flere gange efter familierettens dom, og at de havde et godt forhold. Barn 1 opholdt sig fortsat meget hos sin kæreste, og faderen mente, at de blev mere fortrolige. Han var bekymret for Barn 1's risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse, som fremgik af en epikrise, og mente, at der skulle sættes ind med kommunal indsats. Han oplevede sjældent, at Barn 1 var på tværs, når hun var hos ham. Faderen mente, at det ville være bedst for Barn 1, at han havde den fulde forældremyndighed, da han ville være bedre til at sætte regler og hjælpe hende. Han havde svært ved at stole på moderen efter anbringelsen af Barn 2 og troede, at samarbejde ville være svært. Han talte ikke med moderen om sine bekymringer vedrørende Barn 1, men med Barn 1 selv. Han havde ikke råd til at betale for udredningen af Barn 1. Hvis Barn 1 boede hos ham, ville han fastsætte regler for overnatning hos kæresten, men ville acceptere det i weekenderne.

Mors Forklaring

Moderen forklarede, at hun boede sammen med sin kæreste. Barn 2 boede hos sin mormor som netværksanbragt og ønskede ikke kontakt med faderen. Moderen bekræftede, at Barn 1 havde haft samvær med faderen, men at Barn 1 var bekymret for, at faderen ville snakke om samvær. Barn 1 havde det ikke godt med den verserende retssag og ønskede at gøre, hvad hun ville. Barn 1 opholdt sig meget hos sin kæreste, hvilket moderen accepterede. Forholdet mellem mor og Barn 1 var blevet bedre, og de skændtes ikke længere. Barn 1 gik stadig i skole, men moderen mente, at skoledagene skulle trappes op. Moderen havde et godt samarbejde med skolen og mente, at Barn 1 var i god trivsel. Hun talte ikke med faderen om Barn 1, da hun frygtede, at han ville være lige så stædig som med Barn 2. Moderen nævnte, at Barn 2 var autist, og at faderen ikke ville give samtykke til netværksanbringelsen af ham, hvilket krævede involvering af Familieretshuset.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede familierettens dom. Dette indebar, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 blev ophævet, og at Barn 1's bopæl fortsat skulle være hos moderen.

Landsretten fandt, at parterne fortsat ikke havde et samarbejde, og at der heller ikke var udsigt til, at de ville kunne samarbejde. På baggrund heraf og af de grunde, som familieretten havde anført, tiltrådte landsretten, at betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed var opfyldt, og at det var bedst for Barn 1, at hun fik bopæl hos sin mor. Det forhold, at Barn 1 nu havde kontakt med sin far, kunne ikke føre til et andet resultat.

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.