Landsretten stadfæster dom for ulovlig videregivelse af intern viden om fusion

Denne sag omhandler en anke af en dom fra Københavns Byret, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev dømt for overtrædelse af lov om værdipapirhandel ved at videregive intern viden om en forestående bankfusion. Anklagemyndigheden påstod domfældelse og skærpelse, mens de tiltalte påstod frifindelse eller formildelse.

Sagens Baggrund

Sagen drejer sig om videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med en planlagt fusion mellem RealDanmark og Danske Bank i 2000. De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, var henholdsvis formand for Kapitalkredsen (en medarbejderorganisation) og formand for Finansforbundet. Deres handlinger blev vurderet i lyset af Lov om værdipapirhandel § 36, stk. 1, som forbyder videregivelse af intern viden, medmindre det er et normalt led i udøvelsen af ens beskæftigelse.

Tiltaltes Forklaringer

• Tiltalte 1 forklarede, at han søgte konkret rådgivning fra Tiltalte 2 vedrørende den politiske løsning og håndtering af fusionen, især med henblik på de forventede masseafskedigelser. Han ønskede at skabe konsensus i Kapitalkredsen og overvejede alternative løsninger, herunder involvering af Svenska Handelsbanken. Han mente, at videregivelsen af oplysninger var nødvendig for at forberede et fusionsberedskab for medarbejderne.

• Tiltalte 2 forklarede, at han videregav oplysninger om fusionen til andre kolleger i Finansforbundet (Person 1, Person 2, Person 3 og Person 4) for at støtte Tiltalte 1 og drøfte alternative løsninger, der kunne mindske de negative konsekvenser for medarbejderne. Han mente, at det var vigtigt at have et beredskab klar til den forventede offentliggørelse af fusionen den 2. oktober 2000, og at dette var almindelig praksis ved tidligere fusioner.

Vidneforklaringer

Flere vidner, herunder Vidne 2, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7, afgav forklaringer, der belyste forløbet af fusionsforhandlingerne og den interne kommunikation i RealDanmark og Finansforbundet. Vidnerne bekræftede, at oplysningerne om fusionen og bytteforholdet var fortrolige og kursfølsomme. Nogle vidner udtrykte overraskelse over, at Tiltalte 1 havde kontaktet Finansforbundet allerede i august 2000, men anerkendte, at det var legitimt for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer at søge rådgivning.

Vidneforklaringer fra byretten af vidnerne Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Person 2 og Person 3 blev dokumenteret i medfør af Retsplejeloven § 923.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten lagde til grund, at Lov om værdipapirhandel § 36, stk. 1 har et børsretligt sigte, der skal værne om tilliden til værdipapirhandlen. Undtagelsen i bestemmelsen, der tillader videregivelse som et "normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion", skal fortolkes indskrænkende. Dette er i overensstemmelse med formålet med at indføre et insiderforbud, som primært skal sikre en generel samfundsmæssig interesse i at skabe og bevare tilliden til det finansielle marked, jf. Rådets direktiv 89/592/EØF.

Retten fandt, at de tiltaltes videregivelse af oplysninger om den påtænkte fusion, før den blev offentliggjort den 2. oktober 2000, hovedsageligt var begrundet i ønsket om at etablere et fusionsberedskab. Selvom det ikke var ukendt, at ansatte i involverede virksomheder informerede deres faglige organisationer før en mulig fusion, fandt retten, at videregivelsen af oplysninger i august og tidligt i september 2000, og især den kursfølsomme oplysning om bytteforholdet, ikke kunne begrundes som et normalt led i deres funktioner.

At oplysningerne blev videregivet af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der som sådanne er en del af ledelsen, ændrede ikke ved resultatet. Landsretten anså forholdet for omfattet af dansk straffemyndighed, jf. Straffeloven § 9.

To voterende var uenige i, at videregivelsen af fusionsoplysningerne (eksklusive bytteforholdet) var i strid med loven, da de mente, det var almindelig praksis og et normalt led i de tiltaltes funktioner som henholdsvis kredsformand og forbundsformand at planlægge et fusionsberedskab. De fandt, at undtagelsesbestemmelsen ikke burde begrænses imod dens naturlige sproglige forståelse. De var dog enige i, at videregivelsen af bytteforholdet ikke var et normalt led i fusionsberedskabet.

Afgørelse

Ved stemmeflertal blev det afgjort, at:

• Tiltalte 1 er skyldig i tiltalen efter forhold 1b) sidste led.
• Tiltalte 2 er skyldig i tiltalen efter forhold 2d) sidste led.

Københavns Byrets dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes. Bødestraffene blev fundet passende. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten og har selv afholdt udgifter til forsvar.