Frifindelse for udvisning grundet tilknytning til Danmark og proportionalitetsprincip

Sagen omhandlede en udvisningspåstand mod Tiltalte, en EU/EØS-borger, som havde boet og arbejdet i Danmark siden november 2005. Udvisningspåstanden udsprang af et voldsforhold begået den 22. februar 2007, hvor Tiltalte spyttede og slog en buschauffør i ansigtet. Hændelsen var en spontan reaktion på, at buschaufføren ikke ville tillade en medpassager at medbringe en flaske spiritus i bussen og derefter nægtede at køre videre og lukkede bussens døre. Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 119.

Landsrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at Tiltalte blev frifundet for påstanden om udvisning. Højesteret fandt, at udvisning ville være en uproportional retsfølge, og at der forelå afgørende hensyn imod udvisning, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2. Retten lagde vægt på Tiltaltes tilknytning til Danmark og herboende familiemedlemmer, samt at voldsforholdet var en enkeltstående, spontan handling. Højesteret bemærkede desuden, at udvisningen ville være i strid med proportionalitetsprincippet i artikel 27, stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (Opholdsdirektivet). Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.