Restriktive foranstaltninger over for Iran: Bevisbyrde og domstolskontrol ved indefrysning af midler

Domstolens dom omhandlede en appel fra Rådet for Den Europæiske Union vedrørende en afgørelse truffet af Retten, som annullerede visse restriktive foranstaltninger over for Fulmen og Fereydoun Mahmoudian. Sagerne omhandler restriktive foranstaltninger over for Iran for at forhindre nuklear spredning.

Baggrund

• Rådet havde vedtaget restriktive foranstaltninger mod Fulmen og Fereydoun Mahmoudian, herunder indefrysning af deres midler, baseret på påstande om, at de var involveret i Irans spredningsfølsomme nukleare aktiviteter.
• Fulmen blev anklaget for at have installeret elektrisk udstyr på Qom-/Fordoo-anlægget på et tidspunkt, hvor anlæggets eksistens endnu ikke var afsløret.
• Fereydoun Mahmoudian blev anset for at være direktør for Fulmen.
• Retten annullerede Rådets afgørelse med den begrundelse, at Rådet ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for Fulmens involvering i de påståede aktiviteter.

Parternes Argumenter

• Rådet:
  • Rådet argumenterede for, at Retten havde begået en retlig fejl ved at kræve, at Rådet skulle fremlægge bevis for Fulmens aktiviteter på Qom-/Fordoo-anlægget, især da oplysningerne stammede fra fortrolige kilder.
  • Rådet anførte, at det lovligt kunne vedtage restriktive foranstaltninger alene på grundlag af en begrundelse fra en medlemsstat, forudsat at denne begrundelse var objektivt sandsynlig.
• Fulmen og Fereydoun Mahmoudian:
  • Fulmen og Fereydoun Mahmoudian anførte, at Rådets argumentation om fortrolige kilder var ny og aldrig var blevet påberåbt i første instans.
  • De hævdede, at Rådet ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for de faktiske omstændigheder, der lå til grund for afgørelsen, og at begrundelserne var vage og utilstrækkelige til at forsvare sig effektivt.

Domstolens Begrundelse

• Domstolen fastslog, at EU-domstolene skal sikre en fuldstændig legalitetsprøvelse af alle EU-retsakter under hensyntagen til de grundlæggende rettigheder, herunder retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.
• Domstolen understregede, at det påhviler EU's kompetente myndighed at godtgøre, at en begrundelse for restriktive foranstaltninger er velbegrundet, og ikke den berørte person at bevise det modsatte.
• Domstolen anerkendte, at der kan være sikkerhedsmæssige hensyn, der hindrer fremlæggelse af visse oplysninger, men disse hensyn kan ikke gøres gældende over for EU-domstolene.
• Domstolen skal sikre en afvejning mellem retten til en effektiv domstolsbeskyttelse og hensynet til Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed.
• Da Rådet havde afvist at fremlægge beviser for EU-domstolene, var det eneste grundlag, der var tilgængeligt, den påstand, der fremgik af begrundelsen for de anfægtede retsakter, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at godtgøre, at de anfægtede retsakter var berettigede.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellen.
• Rådet for Den Europæiske Union blev pålagt at betale sagens omkostninger.
• Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige og Nordirland samt Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.

Domstolen fastslog, at Retten med føje konkluderede, at Rådet ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at Fulmen var aktiv på Qom-/Fordoo-anlægget. Domstolen understregede, at selvom der kan være sikkerhedsmæssige hensyn, der hindrer fremlæggelse af visse oplysninger, kan disse hensyn ikke gøres gældende over for EU-domstolene. Domstolen skal sikre en afvejning mellem retten til en effektiv domstolsbeskyttelse og hensynet til Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed.

Retlige Principper

• Retten til en effektiv domstolsbeskyttelse:
  • Domstolen understregede, at EU-domstolene skal sikre en fuldstændig legalitetsprøvelse af alle EU-retsakter under hensyntagen til de grundlæggende rettigheder.
  • Dette omfatter retten til at få kendskab til begrundelsen for en afgørelse og retten til at forsvare sig.
• Begrænsninger i grundlæggende rettigheder:
  • Domstolen anerkendte, at der kan være begrænsninger i udøvelsen af grundlæggende rettigheder, men disse begrænsninger skal respektere hovedindholdet af den pågældende rettighed og være nødvendige for at nå mål af almen interesse.
• Bevisbyrde:
  • Domstolen fastslog, at det påhviler EU's kompetente myndighed (i dette tilfælde Rådet) at godtgøre, at en begrundelse for restriktive foranstaltninger er velbegrundet, og ikke den berørte person at bevise det modsatte.
• Fortrolige oplysninger:
  • Domstolen præciserede, at selvom der kan være sikkerhedsmæssige hensyn, der hindrer fremlæggelse af visse oplysninger, kan disse hensyn ikke gøres gældende over for EU-domstolene.
  • Domstolen skal sikre en afvejning mellem retten til en effektiv domstolsbeskyttelse og hensynet til Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed.
• Kontradiktionsprincippet:
  • Domstolen fremhævede vigtigheden af kontradiktionsprincippet, som sikrer, at parterne har mulighed for at fremsætte deres bemærkninger til de fremlagte beviser.