Command Palette

Search for a command to run...

Landsret stadfæster samvær mellem far og barn trods mors modstand

Sagstype

Forældreansvarssag

Status

Endelig

Dato

10. marts 2022

Sted

Østre Landsret

Sagsemner

Tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, bopæl, samvær

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Rettens personale: Dommer: Finn Morten Andersen, Dommer: Bodil Dalgaard Hammer, Dommer: Louise Lindekilde Engberg,

Partsrepræsentant: Advokat: Knud Vedelsby, Advokat: Rikke Frødstrup

Denne sag omhandler en anke vedrørende samvær mellem et barn og dets far. Moderen ankede en afgørelse fra Familieretten på Frederiksberg med påstand om, at der ikke skulle være samvær, mens faderen ønskede familierettens dom stadfæstet med en mindre justering af starttidspunktet for de første samvær.

Sagens Baggrund og Forløb

Familierettens Afgørelse

Familieretten på Frederiksberg afsagde den 13. december 2021 en dom vedrørende samvær mellem barnet og faderen.

Parternes Påstande

  • Mor: Anmodede om, at der ikke skulle være samvær mellem barnet og faderen.
  • Far: Påstod familierettens dom stadfæstet, dog med den ændring, at de første fem weekendsamvær skulle påbegyndes i den første ulige uge efter landsrettens dom. Faderen havde fri proces under anken.

Mors Forklaring

Moderen forklarede, at der ikke havde været samvær siden den 12. november 2021. Hun oplevede, at barnet reagerede positivt på fraværet af samvær, idet barnet var blevet roligere, mere udadvendt og trivedes bedre i skole og fritidshjem. Hun mente, at barnets negative reaktioner i forbindelse med samvær skyldtes faderens tidligere handlinger i barnets nærvær. En børnefaglig undersøgelse, iværksat af kommunen, udtrykte bekymring og anbefalede støtte til barnet i form af en støttepædagog og psykologsamtaler. Moderen ønskede ikke kontakt mellem barnet og faderen og fastholdt, at samvær skulle undgås eller holdes på et minimum.

Fars Forklaring

Faderen forklarede, at manglen på samvær ikke skyldtes uvillighed fra hans side, men vanskeligheder med at opnå klare aftaler. Han havde forsøgt at kontakte moderens forældre for at arrangere samvær. Han erkendte sin del af skylden for tidligere hændelser, men mente, at barnets reaktioner skyldtes savn af ham, ikke fortiden. Han påpegede, at barnet aldrig havde været ked af det under samvær, men derimod når det skulle hjem igen. Faderen var ikke klar over muligheden for at få samvær gennemført med bistand fra sin advokat.

Anbringender

Parterne henviste til deres tidligere anbringender for familieretten. Moderen anmodede om udsættelse af sagen, indtil den børnefaglige undersøgelse forelå endeligt, mens faderen protesterede mod udsættelsen og fastholdt, at der skulle træffes afgørelse om samvær.

Landsrettens Begrundelse og Afgørelse

Landsretten fandt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, og der var derfor ikke grundlag for at udsætte sagen yderligere på baggrund af den børnefaglige undersøgelse, som moderen havde modtaget i udkast.

Landsretten var enig i familierettens begrundelse og resultat. De nye oplysninger, der var fremkommet for landsretten, ændrede ikke ved dette.

Landsretten stadfæstede familierettens dom med den ændring, at de fem første weekendsamvær skulle gennemføres i uge 11, 13, 15, 17 og 19 i 2022, og at bestemmelsen om feriesamvær i påsken 2022 udgik.

Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Lignende afgørelser