Højesteret stadfæster udvisning af litauisk statsborger efter butikstyveri

Denne sag omhandler en litauisk statsborgers udvisning fra Danmark efter et butikstyveri og en omfattende straffeattest fra hjemlandet. Sagen blev anket til Højesteret med påstand om frifindelse for udvisningspåstanden.

Sagens Baggrund

Tiltalte ankom til Danmark den 29. oktober 2007 og begik samme dag et butikstyveri. Den 14. december 2007 stjal han varer fra et supermarked til en værdi af 1.664 kr., hvilket han den 29. februar 2008 udenretligt vedtog en bøde på 900 kr. for i henhold til Straffeloven § 276.

Tiltaltes Kriminalitetshistorik

En straffeattest fra Litauens indenrigsministerium af 10. november 2008 viste en omfattende kriminalitetshistorik for tiltalte:

• 6. februar 1998: Idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for tyveri og forsætlig ødelæggelse/beskadigelse af ejendele. Straffen blev efterfølgende nedsat med 2 år.
• 29. marts 2002: Idømt fængsel i 4 år for afpresning. Straffen blev efterfølgende nedsat med 1/5.
• 1. april 2005: Idømt en fællesstraf på fængsel i 3 år og 3 måneder for bl.a. forsætlig forvoldelse af skade, der forårsager sygdom eller anden helbredsforringelse.

Retsgrundlaget

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Udlændingeloven § 2, stk. 3, som fastsætter, at begrænsninger i loven kun finder anvendelse på udlændinge omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler. Centralt i sagen var også Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit (opholdsdirektivet), især artiklerne 27, 28 og 33.

Direktivets Principper

• Artikel 27: Medlemsstater kan begrænse fri bevægelighed af hensyn til offentlig orden, sikkerhed eller sundhed. Foranstaltninger skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelse af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
• Artikel 28: Beskyttelse mod udsendelse, herunder hensyn til opholdets varighed, alder, helbred, familiemæssig og økonomisk situation, samt social og kulturel integration.
• Artikel 33: Udsendelsesafgørelse som straf eller retlig følgevirkning til fængselsstraf kan kun træffes, hvis betingelserne i artikel 27, 28 og 29 er opfyldt.

Anbringender

• Tiltalte anførte, at udvisningen ville være i strid med opholdsdirektivet, da butikstyveri af enkelte beklædningsgenstande til eget brug ikke opfylder kravet om en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse. Han forklarede, at han kom til Danmark for at søge arbejde, og udvisningen ville være i strid med proportionalitetsprincippet.
• Anklagemyndigheden anførte, at udvisningen ikke var i strid med opholdsdirektivet eller EF-Domstolens praksis. Udvisningen var begrundet i tiltaltes faktiske individuelle adfærd og personlige forhold, og var nødvendig til beskyttelse af grundlæggende samfundsinteresser, samt overholdt proportionalitetsprincippet. Det blev fremhævet, at personer fra andre EU-lande, der begår berigelseskriminalitet i Danmark, udgør et stigende problem.

Højesterets Afgørelse og Begrundelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom om udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 5 år. Afgørelsen bygger på en vurdering af, hvorvidt udvisningen er forenelig med EU-reglerne om fri bevægelighed, særligt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet).

Vurdering af Udvisningsbetingelser

Højesteret tiltrådte, at betingelserne for udvisning i henhold til Udlændingeloven § 24, nr. 2, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1, var opfyldt. Dette indebærer, at tiltaltes adfærd udgør en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed.

Forenelighed med EU-retten

Spørgsmålet var herefter, om udvisningen var forenelig med opholdsdirektivets artikel 33, sammenholdt med artiklerne 27 og 28, jf. Udlændingeloven § 2, stk. 3. Højesteret lagde vægt på følgende:

• Kriminalitetens Karakter og Tidspunkt: Tiltalte begik butikstyveriet samme dag, som han ankom til Danmark.
• Tidligere Kriminalitet: De oplysninger, der forelå om tiltaltes omfattende straffeattest fra Litauen, bestyrkede, at hans kriminalitet udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led.
• Tilknytning til Danmark: Da tiltalte ikke havde nogen tilknytning til Danmark, blev udvisningen med indrejseforbud i 5 år ikke anset for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.

Konklusion

På baggrund af ovenstående stadfæstede Højesteret landsrettens dom. Tiltalte blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger for Højesteret.