Højesteretsdom om Texas Hold’em som hasardspil – Strafbortfald

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt afholdelse af Texas Hold'em pokerturneringer er at anse som hasardspil i strid med straffeloven.

Sagens Baggrund og Forløb

Tiltalte var anklaget for at have afholdt Texas Hold'em pokerturneringer, som anklagemyndigheden anså for at være hasardspil. Sagen har været behandlet i flere instanser:

• Retten i Lyngby: Frifandt Tiltalte den 13. juli 2007.
• Østre Landsret: Dømte Tiltalte den 18. december 2007.

Tiltalte ankede landsrettens dom til Højesteret med påstand om stadfæstelse af byrettens frifindende dom. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af landsrettens dom.

Anbringender

Tiltaltes Anbringender

Tiltalte anførte, at de afholdte Texas Hold'em turneringer ikke er hasardspil omfattet af Straffeloven § 204. Begrundelsen var, at udfaldet af spillet i turneringsform ikke overvejende beror på tilfældigheder, men derimod på spillernes færdigheder. Dette blev understøttet af, at de samme spillere ofte nåede langt i turneringerne. Desuden var indskuddet for at deltage i turneringerne relativt beskedent (typisk omkring 200 kr.), hvilket ifølge Tiltalte ikke gav anledning til samfundsmæssige hensyn, der tilsagde, at spillet skulle anses for hasardspil.

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden fastholdt, at poker, selv i den variant der blev spillet, i væsentlig grad beror på tilfældigheder. Selvom spillernes erfaring og dygtighed (kendskab til sandsynligheder, strategi, bluffing) spiller en rolle, er held i form af gode kort ofte afgørende. Anklagemyndigheden fremhævede, at poker i turneringsform indebærer en risiko for at lokke mindre dygtige spillere til at spille om penge og en risiko for spilleafhængighed. Det blev også anført, at hidtidig retspraksis har anset poker for hasardspil.

Supplerende Sagsfremstilling og Sagkyndige Udtalelser

Sagen inddrog en betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform (nr. 1499/2009), som overvejede en ændring af retstilstanden for hasardspil, herunder offentligt pokerspil om penge. Udvalget bag betænkningen pegede på en betydelig risiko for spilleafhængighed ved pokerspil på grund af høj omsætningshastighed og en følelse af kontrol hos spilleren. Samtidig anerkendte udvalget pokerspillets popularitet og foreslog en ordning, der ville tillade offentligt pokerspil om begrænsede pengebeløb i turneringsform under visse rammer og kontrolforanstaltninger.

Definition af Hasardspil

Traditionelt forstås hasardspil som spil om ikke ubetydelige økonomiske værdier, hvor udfaldet næsten kun beror på tilfældet. Ved vurderingen lægges også vægt på, om spillet frister uerfarne spillere, risiko for svindel, samt indsatsers og gevinsters størrelse.

Pokerspillets Karakter

Der blev fremlagt sagkyndige udtalelser fra en professor i livsforsikringsmatematik og en lektor i matematik. Disse udtalelser argumenterede for, at færdighed er den dominerende faktor i Texas Hold'em over en længere række spil, selvom tilfældet spiller en rolle i enkelte hænder. De fremhævede, at strategiske elementer som bluffing og evnen til at læse modspillere er afgørende for en dygtig spiller. De skelnede mellem kontantspil og turneringsspil, hvor turneringsspil giver mulighed for en langsigtet strategi, da spillere ikke kan forlade spillet med gevinster undervejs.

Højesterets Afgørelse

Flertallets Begrundelse (3 dommere)

Tre dommere (Torben Melchior, Peter Blok og Henrik Waaben) fandt, at poker, herunder Texas Hold'em i turneringsform, historisk set er blevet anset for hasardspil i dansk retspraksis, herunder i relation til Straffeloven § 203 og Straffeloven § 204. Selvom spillernes dygtighed har stor betydning for udfaldet i turneringspoker, spiller tilfældet fortsat en væsentlig rolle. Hovedformålet med forbuddet mod hasardspil er at modvirke letsindighed og spilleafhængighed, en risiko der også findes ved turneringspoker, da mindre erfarne deltagere let kan undervurdere dygtighedens betydning og lade sig lokke af håbet om en tilfældig gevinst. Størrelsen af den økonomiske indsats er afgørende for skadevirkningen, og fastsættelse af grænser bør overlades til lovgivningsmagten.

De konkluderede, at Texas Hold'em i turneringsform må anses for hasardspil i straffelovens forstand, og Tiltalte var derfor skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 204, stk. 1, jf. Straffeloven § 204, stk. 2.

Strafbortfald (2 dommere af flertallet)

Dommerne Torben Melchior og Henrik Waaben stemte for, at straffen skulle bortfalde i medfør af Straffeloven § 83, jf. Straffeloven § 82, nr. 4. De begrundede dette med, at der har kunnet gives anledning til tvivl om, hvorvidt Texas Hold'em i turneringsform er omfattet af hasardbegrebet, og at spillet i den konkrete form i høj grad ligner den ordning, som foreslås tilladt i betænkningen om offentligt hasardspil i turneringsform.

Mindretallets Begrundelse (2 dommere)

Dommerne Thomas Rørdam og Jon Stokholm fandt, baseret på bevisførelsen og sagkyndige udtalelser, at spillernes erfaring og dygtighed har den overvejende indflydelse på udfaldet af en Texas Hold'em turnering. De mente derfor, at spillet ikke kan anses for omfattet af hasardbegrebet i Straffeloven § 204 (og Straffeloven § 203). De stemte for at stadfæste byrettens frifindende dom. Subsidiært stemte de for strafbortfald.

Samlet Resultat

Efter stemmeafgivningen blev Tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 204, stk. 1, jf. Straffeloven § 204, stk. 2, men den forskyldte straf bortfaldt.

Sagens Omkostninger

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byret og landsret, mens statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.