Landsrettens kendelse om midlertidig forældremyndighed - International kompetence og litispendens

Denne sag omhandler en kæresag ved Vestre Landsret vedrørende midlertidig forældremyndighed over to fællesbørn, Barn 1 og Barn 2, hvor børnene ulovligt var tilbageholdt i Danmark.

Sagens Baggrund

Mor anmodede den 11. juni 2008 Statsforvaltningen om ophævelse af den fælles forældremyndighed over børnene og om, at forældremyndigheden eller børnenes bopæl under sagens behandling skulle være hos hende. Børnene havde forinden haft bopæl i Italien, men var ulovligt tilbageholdt i Danmark af Far siden august 2007.

Byrettens Afgørelse

Ved kendelse af 12. januar 2010 havde Retten i Sønderborg bestemt, at den midlertidige forældremyndighed over fællesbørnene Barn 1 og Barn 2 skulle tillægges Mor.

Landsrettens Behandling

Far kærede byrettens kendelse og påstod for landsretten, at Mor's begæring om at få tillagt midlertidig forældremyndighed over fællesbørnene skulle afvises. Mor ytrede sig ikke i anledning af kæremålet.

Regelgrundlag for International Kompetence

Landsretten bemærkede, at Danmark undertegnede Haagerbørnebeskyttelseskonventionen den 1. april 2003. Selvom konventionen endnu ikke var sat i kraft på tidspunktet for afgørelsen, var dens principper om kompetence baseret på barnets sædvanlige opholdssted. Konventionen indeholder dog særlige regler for bortførelsessager, hvor kompetencen forbliver i det land, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før bortførelsen. Artikel 13 indeholder en litispendensregel, der forpligter myndigheder til at afstå fra at udøve kompetence, hvis en tilsvarende anmodning allerede er indgivet i en anden kompetent stat.

De relevante danske bestemmelser, Forældreansvarsloven § 46 (tidligere § 32 a i lov om forældremyndighed og samvær) og Retsplejeloven § 448 f, trådte i kraft den 1. januar 2007. Disse bestemmelser tager udgangspunkt i barnets bopæl og søger at bringe dansk ret i overensstemmelse med konventionens kompetenceregler. Det afgørende for danske myndigheders internationale kompetence er forholdene på tidspunktet for Statsforvaltningens modtagelse af sagen.

Sagens Forhold og Landsrettens Begrundelse

Landsretten fandt, at de danske myndigheder (domstole og statsforvaltninger) ikke var kompetente til at behandle Mor's anmodninger, da børnene ikke havde haft bopæl i Danmark i 1 år, og der ikke var givet afslag på tilbagegivelse af dem til Far, jf. Retsplejeloven § 448 f, stk. 3, nr. 1 og nr. 2.

Fogedretten modtog Far's anmodning om udlevering af børnene den 3. april 2008 og afslog den 29. maj 2009. Ifølge Retsplejeloven § 448 f, stk. 1 og stk. 3, kunne en sag om forældremyndighed tidligst rejses i Danmark efter afgørelsen fra fogedretten den 29. maj 2009. Formålet med reglerne om international kompetence er at forhindre, at en forælder ved ulovlig tilbageholdelse af et barn kan opnå at få en tvist om forældremyndigheden behandlet i et andet land end det, hvor barnet lovligt havde sin bopæl før tilbageholdelsen.

Det blev endvidere oplyst, at Far den 4. juli 2008 havde anlagt en sag mod Mor om forældremyndighed over børnene i Italien, hvilken sag fortsat verserede. Landsretten fandt det derfor bedst stemmende med den indførte ordning i Retsplejeloven § 448 f og almindelige principper om international litispendens, at Mor for tiden var udelukket fra at få behandlet sin sag om forældremyndighed i Danmark, herunder også for så vidt angår midlertidige afgørelser herom. Landsretten tog derfor Far's påstand til følge.

Landsrettens Afgørelse Mor's anmodning om at få tillagt midlertidig forældremyndighed over fællesbørnene Barn 1 og Barn 2 afvises. Sagen er hermed sluttet.